. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

forsiden

presse-info

presse-omtaler

se billeder

malerkurser

om kunsten 17.g

fra værkstedet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 
Kunsten 17.g
J.P. Larsens Vej 17 G
8220 Brabrand
Danmark
Tlf 8626 0464
 
OBS: Værkstedet er flyttet den 1. januar 2004.
Kontaktinfo:
pryds.com/contact

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

.

P R E S S E M E D D E L E L S E

Blå time i Brabrand Kulturuge - og landskaber på væggene

Værkstedsgalleriet Kunsten 17.g i Brabrand holder i den kommende uge "Blå Time" - eller rettere to af slagsen, nemlig hver dag kl. 17-19. Det sker som en del af Brabrand Kulturuge, der indledes den 16. august 2003. Der er åbent hus og mulighed for en god snak om kunst og kultur. På væggene i galleriet, der er indrettet i et tidligere marmorsliberi, vil der hænge værker af fem malere med hver deres udtryk og formsprog. Dog er landskabet - fortolket på fem forskellige måder - en slags fællesnævner for udstillingen.

Niels Frank, Solbjerg, er kendt som en maler der mestrer både det lille format og det store lærred, og deltog fornylig i storformat-udstillingen "Ekspressivt landskabsmaleri" arr. af Kunstnernes Hus i Århus med et maleri (2,60 x 4,80 m.), inspireret af en rejse til Japan. Han har bestridt adskillige kunstneriske tillidshverv, bl.a. som medlem af Århus Kommunes Billedkunstudvalg og Billedkunstnernes Forbunds bestyrelse.

Marina Pagh, Helsingør, arbejder hovedsageligt med farver der udspringer af naturen, leger med blyanten, der afsætter hidsige kradserier eller grafiske kærtegn i den våde farve. Marina viser her en serie helt nye arbejder i olie på papir.

Anna Sylvester Hvid, Brabrand, viser en række malerier, der også har udgangspunkt i naturen. Her er det dog lige så ofte det menneskelige ansigts landskab, der udforskes. Anna har i år udstillet på bl.a. Kunstnernes Påskeudstilling i Århus og på Gasværket i Brabrand.

Bodil Østergaard, Århus, beskriver sine værker således: "Mine materialer er oliemaleri og akvarel. Jeg arbejder med de indtryk og spor der sætter sig i mit sind efter vandringer i naturen. Mine billeder er landskaber." Bodil er desuden en engageret underviser i tegning og maleri. Bodil viser på udstillingen 6 malerier inspireret af nylige rejser til og ophold i Grønland.

Lars Pryds, Brabrand, inspireres af de ting der ligger og flyder i byens landskab - iturevne papirstumper, reklametryksager med vejr-slidte rester af typografi eller rustent metal - og omsætter dem i stoflig collageteknik til flader og rum, øjet kan vandre rundt i. Pryds er indtil 30. august desuden aktuel med udstilling i Galleri Isager, Århus.

Atelierkursus i landskabsmaleri
I Brabrand Kulturuges afsluttende weekend er der mulighed for at melde sig på et to-dages kursus med overskriften: Med ryggen til landskabet - eksperimenter i akrylmaleri. Underviser er maler Niels Frank, der vil øse af egne erfaringer og give et nyt og anderledes bud på, hvordan man OGSÅ kan male landskaber. Mere information på hjemmesiden www.pryds.com/17g - hvor man også kan få oplyst hvordan man tilmelder sig. Begrænset antal deltagere sikrer, at alle for en udbytterig weekend. En god frokost er inkluderet - både lørdag og søndag!

::::

Blå time: Lørdag 16. august - fredag 22. august kl. 17-19

Atelierkursus: Lørdag 23. - søndag 24. sugust kl. 10-16.
Pris inkl. frokost, ekskl. drikkevarer og materialer: 985,-

::::

Atelier Kunsten 17.g
J.P. Larsens Vej 17.G
8220 Brabrand
Tlf. 86260464
Email: 17g@pryds.com
www.pryds.com/17g

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::