Originalgrafik i dialog

I Sølvgade i København driver foreningen Danske Grafikere (DG) et lille udstillingssted, der er tænkt som et grafikinformationscenter – et sted hvor den traditionsrige grafiske kunst kan møde sit publikum. Et hyggeligt sted, hvor den stolte gamle forening sætter standarden for, hvad god grafik er og bør være.

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen

I øjeblikket forholder to grafikere sig på hver sin personlige måde til begrebet “Mit gode liv”, som er udstillingens titel. På førstesalen viser Anne Skole Overgaard ti grafiske blade udført i den klassiske stregætsningsteknik, i stram ophængning på to vægge. Grafikkerne er rammet behørigt ind, motiverne er runde former i sirlig streg. De supplerende print af tekster der øjensynligt skulle være inspirationen til ætsningerne kunne jeg godt have undværet – hvis ikke grafikken er stærk nok til at stå alene, burde den måske have været en ekstra tur gennem syrebadet.

I det nederste lokale viser Nalan Yirtmaç en række collager, hvor motiverne er fotos fra et socialt boligområde i Istanbul, klippet ud og placeret på en baggrund af noget der ligner gammeldags marmoreringsteknik. Collagerne med de indimellem ret barske og udtryksfulde motiver er tilsyneladende scannet ind, bearbejdet på computeren og resultatet på væggen er 13 farveprint i A3-format, ophængt uden anden montering end dobbeltklæbende tape i hjørnerne. I mit grafiske baghovede rejser sig et spørgsmål:

Er grafiske blade af denne type DG’s måde at udforske de nye digitale teknikker, som foreningen på sin hjemmeside beskriver således: “Med disse nye muligheder (…) kan det være vanskeligt at give noget entydigt svar på definitionen af begrebet originalgrafik. Vigtigt er det, at det grafiske blad er tænkt i den teknik, der er anvendt”?

Eller har vi at gøre med modsætningen (igen citat fra DG’s hjemmeside): “reproduktionen, det vil sige grafiske tryk der gengiver et kunstværk der findes som den egentlige original”? Svært at sige, men sikkert er det, at de voldsomme motiver og udtryk i Nalan Yirtmaç’s tilfælde havde stået langt stærkere ved en præsentation tættere på det oprindelige materiale. Med andre ord – collagerne er hammerflotte, hvorfor skal vi nøjes med et dårligt print og en sølle ophængning?

Under alle omstændigheder burde en udstilling, der er støttet af hele fire legater – heriblandt Statens Kunstråd og Statens Kunstfond – have mulighed for en bedre ophængningsmodel end dobbeltklæbende tape. Det kan altså gøres bedre – for grafikkens skyld.

Mit gode liv
Anne Skole Overgaard vs Nalan Yirtmaç
Danske Grafikeres Hus
Sølvgade, København
http://www.danskegrafikere.dk/
Til 5. september
Åben: Torsdag-søndag kl. 13-17


En af Anne Skole Overgaards runde stregætsninger i dialog med Nalan Yirtmaç’s udtrykskfulde collage fra Istanbul.