Den politiske Picasso

Udstillingens hovedværk “Lighuset” fra 1944-45 er Picassos ‘reportage’ fra en massakre på en spansk familie, der blev myrdet i deres eget hjem. Foto: Succession Picasso/Billedkunst.dk

 

Det er som om man aldrig kan få nok – af Picasso. Lige så utrættelig han var i sit arbejde, lige så umættelig synes verden at være efter at se hans enorme værk. Louisianas udstilling viser et nyt hjørne af det tyvende århundredes mest produktive og mest betydningsfulde billedkunstner.

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 3, 2011, side 18.

Omkring 50.000 arbejder efterlod Picasso sig, da han døde i 1973. Et gigantisk værk, som det aldrig vil kunne lade sig gøre at vise, så man fatter den fulde sammenhæng. Derfor bliver – med et moderne businessudtryk – “pakketeringen” vigtig. Hvad skal vælges ud til lige netop denne udstilling? Hvilket tema skal der fokuseres på? Hvilken flig af værket skal vises?

Louisiana har valgt at fokusere på Picassos værk efter anden verdenskrig og på hans (samfunds)politiske engagement. Det giver god mening – og viser Picasso som en kunstner, der ikke kun eksploderer i farver, men derimod tager stilling til den verden, også han er en del af. Det sker i otte temaer, der præsenteres nænsomt med en introduktion på dansk og engelsk – formidlingsmæssigt eksemplarisk.

Lighuset
Udstillingens vigtigste værk er maleriet “Lighuset”, der kan minde om storværket “Guernica” fra 1937. Lighuset måler ca. 2 x 2,50 m (i modsætning til Guernicas 3,5 x 7,8 m), men er lige så voldsomt i både udtryk og indhold. Inspirationen til Lighuset fik Picasso fra en dokumentarfilm om massakren på en spansk familie, og de sort-hvide nuancer i billedet er med til at give billedet et både reportage-agtigt og dystert udtryk.

I det hele taget er udstillingen afdæmpet i koloritten – her er mere grisaille-maleri end normalt på Picasso-visninger. Nyd fx den grafisk sort-hvide “Udstrakt liggende model” fra 1969 eller den frodige tusch-lavering “Siddende musketer og nøgen, dansende kvinde”, hvor sidstnævnte frygtløst blotter sit køn og svinger barmen. Inciterende og kraftfuldt malet af en aldrende Picasso, året før han forlod denne verden.

Af grafiske værker ses kun ganske få – de fleste i temaet om fredsduen, som Picasso gjorde til et symbol for freden, da hans tegning af “Due med Olivengren” blev brugt på en plakat for “Nationalkongres for Fredsbevægelsen” i 1949. Plakaten er en af i alt 15, der vises samlet på en væg midt i udstillingen. Designmæssigt er de ikke noget særligt – det særlige er, at den allerede dengang verdensberømte Picasso bidrog med sine tegninger til kampen for fred.

Suveræn tegner
En lille afdeling under trappen adskiller sig fra udstillingens generelt dystre tone ved at vise livsbekræftende malerier fra Picassos atelier i Sydfrankrig, hvor han flyttede til, da hans parisiske atelier blev for overrendt. Her ses bl.a. to tegninger – begge motiver af en faun der spiller fløjte for en dansende kvinde – som også er interessante pga den lethed og sikkerhed de er tegnet med. En sikkerhed, der kun opnås gennem en menneskealders konstant arbejde med blyant og pensel.

Malerierne fylder dog mest. I Picassos malerier af opstillinger fra slutningen af og lige efter Anden Verdenskrig ses klassiske “vanitas”-symboler – fx kranier, slukkede stearinlys og visne blomster – der skal minde os om livets forgængelighed. I arbejdet med disse motiver bygger Picasso videre på malertraditioner fra både hollandsk og spansk malerkunst.

Andre eksempler på Picassos brug af ældre mestre som forlæg ses i hans parafraser over Manet’s “Frokosten i det Grønne” og Delacroix’ “Kvinderne fra Algier”. Men især billederne i serien “Sabinerindernes Rov” kobler sig på udstillingens titel og tema. Som i “Lighuset” er motivet her kvinder og børn, der slås ihjel af soldater. Disse billeder er blandt de stærkeste på hele udstillingen.

Imponerende, at det er muligt at sætte Picassos værk ind i endnu en sammenhæng, i en ny “pakke” – denne gang den alvorlige, samfundsbevidste og kommenterende maler. Men med det enorme materiale, der er at tage af, varer det længe, inden vi når til gentagelserne.

Picasso Fred & Frihed
Louisiana
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
www.louisiana.dk
Til 29. maj 2011


Kun et år før han dør maler Picasso dette lille livsbekræftende optrin – “Siddende musketer og nøgen, dansende kvinde”. Foto: Succession Picasso/Billedkunst.dk 2011.