Berlingske Nyhedsmagasin nomineret for godt design

Berlingske Busines Magasin er nomineret i hele tre kategorier i designkonkurrencen MDID 02, der organiseres af foreningen Magasindesignere i Danmark MDID). Et af foreningens formål er “at sætte fokus på og udvikle viden, færdigheder, forståelse for nødvendigheden af redaktionelt design”. Konkurrencen afholdes i år for anden gang, sidste år vandt BNY hæder i konkurrencen.

Berlingske Business Magasin – eller Berlingske Nyhedsmagasin, som magasinet hed i 2011, hvor de indsendte bidrag skal være publiceret – er i år nomineret i følgende kategorier:

Årets forside (fagblad/specialmagasin):
Forsiden fra 9. nov. 2011 – “Vores øl”, Niels Ahlmann Olesens foto af en russisk øl, der har knækket halsen, efter idé af Laurits Harmer Lassen og Lars Pryds.

Årets hele historie (fagblad/specialmagasin):
Vibeke Daell Bjerrums artikel fra 15. juni 2011 om den danske detailhandel, der går glip af væksteventyr, designet af Lars Pryds.

Og endelig i kategorien Årets fagblad/specialmagasin:
Hele Indien-nummeret den 29. juni 2011 om Det besværlige væksteventyr – ikke mindst båret af Morten Germunds flotte fotografier til artikler af Søren Springborg og Vibeke Daell Bjerrums og en kraftfuld illustration udført af Mai-Britt Bernt Jensen.

Eksempler fra de nominerede sider er sat ind i mailen herunder. Om det lykkes at vinde priser, afsløres den 25. maj ved en galla-middag hos Aller Media. Alle med interesse i magasindesign kan deltage: billetto.dk/mdidno02galla

Alle nominerede kan ses her (pdf).
Mere info om MDID på grafiskkollegium.dk/mdid

 
Forsiden af BNY med en rubrik på russisk: “Vores øl”. Samt min skitse til layoutet, som fotograf Niels Ahlmann Olesen omsatte til forsidebilledet med hjælp fra artiklens skribent Laurits Harmer Lassen og vores kraftigste stållineal.


Åbningsopslag til artikel om dansk detailhandel. Goodies i form af danske designprodukter er drysset hen over samtlige sider i artiklen.


Forsiden af Berlingske Nyhedsmagasins temanummer om Indien – det nye Kina? To skribenter og en fotograf på tur gav et gennemarbejdet artikelkompleks og en superflot og sammenhængende billedserie.