Hjem » Blog » Filosoffen indtaget

Filosoffen indtaget

I dag flyttede vi til Odense. Eller i hvert fald ind på Filosoffen med en ordentlig stak billeder. De fleste er hængt op, men der mangler lige en stribe tegninger, som stadig ligger på gulvet og venter på at komme på plads i morgen tirsdag. Det når vi forhåbentlig inden der er fernisering kl. 17. Udstillingen hænger til og med den 10. februar.

Læs mere om udstillingen på pryds.com/filosoffen

Her er et par glimt fra ophængningen i dag.

Ophængning Fifty/Fifty i Filosoffen, Odense. Foto: Eva Lone Tolstrup Pryds Første billede er oppe at hænge: “609-610” fra 1988. Foto: Eva Pryds.

Ophængning Fifty/Fifty i Filosoffen, Odense. Foto: Eva Lone Tolstrup Pryds “Gul Mur” fra 1987 er en triptykon (140 x 300 cm), og da jeg havde glemt trælisterne, der normalt holder de tre lærreder sammen som ét maleri, måtte vi improvisere og afmontere rammen på et af de malerier der ikke kom op at hænge. God idé, Eva Lone! Her er kunstneren himself i gang med hæftepistolen. I baggrunden “Det Orange T”, 2012 (140 x 100 cm). Foto: Eva Pryds.

Ophængning Fifty/Fifty i Filosoffen, Odense. Foto: Eva Lone Tolstrup PrydsSimon tager mål til maleriet “Det Svenske E” (200 x 140 cm), der kom godt op at hænge på en af de gode vægge i Høje Sal. Foto: Eva Pryds.