Toppen af poppen

Studio_65Man kan faktisk godt komme i tvivl om, hvorvidt der er tale om kunst eller design, på Louisianas store forårsudstilling “Pop Art Design”. Og det er meningen.

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 3, 2013 p.4.

Hele udstillingens idé er at vise, hvordan de to fagområder fra 1950erne og omkring 20 år frem i inspirerede og udfordrede hinanden i en dialog så frugtbar, at der kom en ny kunstretning ud af det – Pop Art.

Udstillingen omfatter både en række af de kunstværker vi kender så godt – Andy Warhols serigrafiske tryk, Claes Oldenburgs “soft sculptures” og Roy Lichtensteins tegneserie-malerier – men også eksperimenterende og skelsættende design som fx Verner Pantons Levende Tårn (1969), møbel- og tekstildesign af Gunnar Aagaard Andersen og Charles og Ray Eames’ klassiske LAR-stol, med påmalet Saul Steinberg-figur.

Fusionen
I de fleste tilfælde er der dog ikke tale om værker, der er blevet til i et samarbejde mellem en kunstner og en designer. Karakteristisk for Pop var netop, at den enkelte udøver inddrog og udnyttede mulighederne i industrielt fremstillede materialer – eller lod sig inspirere af motiver i forbruger- eller mediesamfundet. Mange begyndte ovenikøbet i reklamebranchen, inden de slog igennem som kunstnere. Dermed blev den centrale kunstscene “overtaget udefra af nogle, der tænkte helt anderledes”, som det formuleres i Lousiana Revy nr. 2, 2013, der gør det ud for udstillingens danske katalog.

Historisk trækkes der i pop-kunsten linjer tilbage til den tidlige avant-garde, hvor Marcel Duchamp i 1917 havde vendt et urinal på hovedet og dermed ophøjet et industrielt fremstillet produkt til et kunstværk. Popkunstnerne søgte en lignende sammensmeltning af det hverdagsagtige og det kunsteriske  – med bl.a. fascination af kommerciel overdådighed og de nye muligheder i fokus. 1960erne var en opgangstid – alt kunne lade sig gøre, og man drømte både om at indtage det ydre rum og om at indrette den nære bolig, som var den et kunstværk i sig selv.

Begyndelsen
richard-hamilton-pop-artBlandt udstillingens tidligste værker er englænderen Richard Hamiltons collage “Hvad er det lige, der gør vore dages hjem så anderledes, så indbydende?” fra 1956. Denne lidt undseelige collage (den måler beskedne 26 x 25 cm) betragtes som popkunstens ‘fødselsattest’. Heri ses mange af de elementer, der kom til at definere Pop: Nye medier (TV og båndoptager), dyrkelsen af den veltrænede krop, lysreklamer, en tegneserie indrammet som maleri, varemærker og nye tekniske vidundere til det supersmarte, ‘stylede’ hjem.

Herfra føres vi rundt i udstillingen via afgrænsede temaer, hvor det første er “Virkeligheden som collage”. Hvert tema illustreres af et mindre antal værker og ledsages af en befriende kort tekst, der fortæller om temaet. Ingen lange, omstændelige kunsthistoriske udredninger – blot en god og brugbar introduktion.

Formidlingen
Formidlingsmæssigt er det et formidabelt greb med disse små “udstillinger i udstillingen”, der flere steder har karakter af tableauer. Dels fastholdes fokus på et enkelt element i dialogen mellem værkerne, dels er udstillingen disponeret, så det enkelte værk får ro. Salene udnyttes rummæssigt godt, og flere steder underbygger optillingen temaet – som i “Vinduesudstillinger”, hvor et stort maleri af Valeri Adama og fire stole vises på et forhøjet podie afskærmet af – butiksruder.

Blandt de øvrige temaer er “Det publicerede hverdagsliv”, hvor det amerikanske gadebilledes lysreklamer og overdimensionerede skiltning vises i fotografiske serier og dokumentarfilm, og “Kvinden som fetich”, fra Warhols idoldyrkelse af Marilyn Monroe, over Studio 65’s sofa formet som en kyssemund til Allen Jones’ provokerende stol, hvor man bogstaveligt talt sætter sig på lårene af en kvindefigur klædt i S/M-undertøj, lakstøvler og ikke ret meget andet.

I en lille grafisk afdeling (som denne anmelder gerne havde set større og mere udfoldet) kan man se et værk, mange musikelskere har investeret i, nemlig ‘foldeplakaten’ fra The Beatles’ “White Album”-LP. Den er skabt af Richard Hamilton i 1968, tolv år efter “Hvad er det lige …”-collagen. Her ses også arbejder af stjerner i designverdenen som fx Milton Glaser (Bob Dylan-plakaten fra 1966) og Saul Bass’ eminente rulletekster til Hitchcock-filmen “Menneskejagt” (1959).

Betydningen
Det er en væsentlig og veldisponeret udstilling om en af de mest betydelige bevægelser i kunsten i det 20. århundrede, der vises på Louisiana, som altid har haft et godt øje til Pop. Dog er kun 15 af denne udstillings knap 180 værker museets egne, så det er ikke en undskyldning for at blive hjemme, at man tidligere har set Popkunst på Louisiana.

“Accepten af massemedierne medfører en ændring i vor opfattelse af, hvad kultur er”, skrev den engelske kunstkritiker Lawrence Alloway i 1959. Måske er det også Pops største fortjeneste – at den har været med til at påvirke ikke blot vor opfattelse af, hvad der er kunst (eller design) – men hele vores visuelle kultur. Dét fornemmer man på Louisiana.

Til 9. juni 2013
Pop Art Design
Louisiana
Gammel Strandvej 13, Humlebæk
www.louisiana.dk

Foto øverst: 
Kunst eller design – eller begge dele? Fascinationen af den amerikanske identitet er i hvert fald tydeligt i italienske Studio 65’s “Leonardo”, en prototype til en modulopbygget bænk, udført i polyurethanskum og lak i 1969. Foto: Vitra Design Museum/©Studio 65.

Inst_foto_Warhol_MarilynInstallationsfoto fra det tyske Vitra Design Museum, hvor udstillingen netop har været vist. Tableauet er genskabt på Louisiana: Andy Warhols Marilyn Monroe-portræt fra 1967 sammen med værker af Tom Hesselman, Allan Jones, Ettore Sottsass og Studio 65. Foto: Ursula Sprecher, ©Vitra Design Museum 2012.

Inst_foto_LichtensteinDer er en flot sammenhæng mellem Roy LIchtensteins maleri “Gult penselstrøg” (1965) og George Nelsons sofa “Marshmellow” – et af mange eksempler på en enkel, men effektiv sammenstilling af kunst og design i dialog. Nederst tv. Ettore Sottsass’ emaljerede kobber-tondo. Foto: Ursula Sprecher, ©Vitra Design Museum 2012.

James_RosenquistI James Rosenquists maleri fra 1961, “Jeg elsker dig med min Ford”, indgår både firmalogo, sensualitet og spaghetti. Olie på lærred, 210 x 238 cm. Foto: Moderna Museet, Stockholm/Billedkunst.dk 2012.

Victor_MoscosoVictor Moscoso benytter sig af eksperimenterende brug af typografi og tæt beskæring af motivet i plakaten fra 1967 for den amerikanske soul-gruppe “Chambers Brothers”. Offset tryk, 50,8 x 35,5 cm. Foto: Museum für Gestaltung Zürich.