Hjem » Blog » Besøg kunstens hemmelige rum

Besøg kunstens hemmelige rum

Lisbeth Tolstrup: Collage, 2013. 25 x 25 cm.
Lisbeth Tolstrup: Collage, 2013. 25 x 25 cm.

41 kunstnere, der bare ikke kan lade være med at lave billeder og figurer, inviterer 20.-21. april indenfor til Åbne Værksteder på Østerbro, lige dér, hvor de arbejder.

Det sker i regi af Kunst2100, der tæller 85 medlemmer med værksted og/eller bolig på Østerbro. Vi – Lisbeth Tolstrup og Lars Pryds – deltager for første gang og har til lejligheden nyindrettet atelieret på Østerbrogade 158 og fundet gode sager frem fra arkivet, så det vil være muligt at gøre en rigtig god handel.

Det gælder både malerier, collager, tegninger, tekstile figurer, smykker og ikke mindst i afdelingen for bøger, hvor vi helt ekstraordinært sætter en lille samling gode kunstbøger til salg. Desuden vil Lisbeths omfattende TEX-antik med brugte og nye bøger om håndarbejde, tekstilkunst og kunsthåndværk også være åben. (PS. Vi tager desværre ikke Dankort …)

facebook-blackTilmeld dig eventen på Facebook

Lars Pryds og Lisbeth Tolstrup på atelieret på Østerbro. Foto: Torben Stroyer
Lars Pryds og Lisbeth Tolstrup på atelieret på Østerbro. Foto: Torben Stroyer

Om Kunst2100
Det startede som en græsrodsbevægelse, inspireret af initiativer rundt omkring i København. På Østerbro samledes en lille gruppe i 2005 og stiftede Kunst2100 med en klar vægtning af kunsten som det primære og stedet betegnet af postnummeret som det sekundære. Den konstruktion viste sig at ramme et behov, og selv om medlemmerne spænder fra inspirerede søndagsmalere til professionelle kunstnere, er helheden stærk. Kunst2100 har gennem de senere år bl.a. afholdt to store udstillinger på Kulturkajen Docken i Nordhavn og de årligt tilbagevendende Åbne Værksteder.

Østerbro har i forvejen en særlig stemning; her bor mange kunstnere – også inden for andre genrer end billedkunst. Ca. halvdelen af Kunst2100’s medlemmer har meldt sig til  årets Åbne Værksteder, og som noget nyt har flere af de kunstnere, der arbejder under beskedne forhold, valgt at gå sammen om såkaldte pop-up værksteder rundt om i nogle af bydelens tomme butikker.

Åbne Værksteder på Østerbro finder sted lørdag-søndag 20.-21. april, begge dage kl. 11-17. Se mere på www.kunst2100.dk

K2100_AAV13_udsnitkortDownload PDF:
Adresser og printvenligt kort over de Åbne Værksteder

Lars Pryds: "Black Pie", 2010. Akryl og collage på papir, 28x23 cm.
Lars Pryds: “Black Pie”, 2010. Akryl og collage på papir, 28×23 cm.
Lisbeth Tolstrup: Collage, 2013. 25 x 25 cm.
Lisbeth Tolstrup: Collage, 2013. 25 x 25 cm.

Osterbro_logo_samletKunst2100 Åbne Værksteder er støttet af Østerbro Lokaludvalg