Parløb – udstilling om 25 års samarbejde

Collager, objekter, smykker og bøger. Så vidt spænder emnerne, når kunstnerparret Lisbeth Tolstrup og Lars Pryds slår dørene op for deres fælles udstilling ”Parløb” torsdag den 31. oktober 2013. Stedet er Galleri Lisse Bruun i Store Kongensgade i København, mens anledningen er en markering af fler end 25 års kunstnerisk samarbejde og dialog med basis i det fælles værksted.

Utallige er de kataloger og farverige bøger, som parret har redigeret og designet for andre kunstnere – sideløbende med at de altid har arbejdet med deres egne ting. Lars Pryds er optaget af collageformen, som han har udforsket med respekt for genrens særlige muligheder, mens Lisbeth Tolstrup har valgt at lægge hovedvægten på en helt ny kollektion af tekstile smykker og objekter, som giver frit spil for fantasien.

Udstillingen ”Parløb” kan ses i Galleri Lisse Bruun, Store Kongensgade 99, København K fra den 31. oktober og frem til den 23. november 2013.
Fernisering: Torsdag den 31. oktober kl. 17-19.
Åbningstider: Onsdag – fredag kl. 12-18 og lørdag kl. 11-14.

For yderligere information kontakt:
Lisbeth Tolstrup: tolstrup@pryds.com tlf. 51 32 89 62
Lars Pryds: pryds@mac.com tlf. 30 53 87 14

Billedet herunder kan frit benyttes ved omtale af udstillingen. Motivet viser (på ginen) tekstile smykker af Lisbeth Tolstrup foran et maleri på lærred af Lars Pryds.

Yderligere pressefotos til fri afbenyttelse ved omtale af udstillingen kan downloades fra denne mappe:
https://www.dropbox.com/sh/3g46ekkbxqmlde8/Ua3wN6dxTn

Parloeb_3325_PR