Ny bog i Pryds-design

I dag udkommer bogen Made in Denmark – er det stadig muligt?, skrevet af erhvervsjournalist Carsten Steno, på CEPOS forlag.

Jeg har haft opgaven at stå for bogens design, ombrydning og klargøring til tryk – i tæt samarbejde med forfatteren. Det var en fornøjelse, og vi synes selv, resultatet er blevet ganske fint. Bogen er opbygget i ni kapitler, der hver åbner på et opslag med et stort helsidesbillede, som sætter stemningen for kapitlet. Hvis nogen skulle være nysgerrige, er det store kapitelnummer sat i 150 punkt i skriften Sanuk Fat, og kapiteloverskrifterne er autentiske citater (se eksempler på opslag herunder).

I bogen har Carsten Steno interviewet 12 danske virksomhedsledere og ejere af små og store produktionsvirksomheder om, hvordan de danske rammevilkår dagligt gør det til en kamp at fastholde produktionen i Danmark.

Tidl. erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har anmeldt bogen i Berlingske Business og konkluderer: “Bogen kan klart anbefales. Den sætter fokus på vores udfordringer.” Læs hele anmeldelsen

Made in Denmark … er på 105 sider og koster 149 kr.
Køb den på www.cepos.dk

.

Steno_Made_in_Denmark_18-19_lo
Opslag fra Made in Denmark – er det stadig muligt? (s. 18-19)

.

Steno_Made_in_Denmark_86-87_lo
Opslag fra Made in Denmark – er det stadig muligt? (s. 86-87)

…..

Carsten Steno, født 1951, er en af Danmarks mest erfarne erhvervsjournalister. Han arbejder som journalist på Berlingskes Business-redaktion og har en fortid som bl.a. New York-korrespondent og redaktionschef på Børsen, erhvervsredaktør på Berlingske og chefredaktør på ErhvervsBladet. Carsten Steno er forfatter til bogen “De virkelige Helte”, der udkom på Gyldendal i 2011.