Hjem » Blog » Seismic Wave af Carl Krull – min Hegnspæl-favorit

Seismic Wave af Carl Krull – min Hegnspæl-favorit

I ugen der gik kåredes tre vindere af Hegnspælen 2015 – de bedste udsmykninger på de hegn, der omgiver Metrobyggerierne. Som tidligere nævnt anbefalede jeg Carl Krull’s udsmykning “Seismic Wave”. En film med mine 58 sekunders motivation, produceret af Hanna Andersson og Ulf Esper Elbrønd fra Metroselskabet, blev vist ved afsløringen af vinderne i Kunstforeningen Gl. Strand den 18. november. Den kan nu også ses her:

 

“Seismic Wave”, der stadig kan opleves i Sortedamssøen ved Østerbrogade, var et af 12 nominerede projekter. Værket vandt desværre ikke men var med i slutspurten, da henholdsvis Juryens pris og Publikumsprisen blev fundet. Arkitekt Dina Brændstrup fra 1:1 landskab modtog Juryens pris for projektet “Højt til hest som Kong Christian”, vist på Kongens Nytorv, mens publikumsprisen gik til graffitikunstnerne Thomas Arendt, Tore Rørbæk og Frederik Hessedahl for værket “Sortedammens Mytografi” i samarbejde med 4. A fra Bordings Friskole.

I år var fjerde gang, de kunstneriske Hegnspæl-priser blev uddelt, og for første gang havde juryen også udpeget en vinder af en “Kommerciel Hegnspæl” blandt de reklamer, der ligeledes kan ses på Metrohegnene og som jo faktisk er med til at finansiere udsmykningerne. Denne pris gik til Kunde & Co. for en Føtex-reklame ved Trianglen.

Se vinderne og de tolv nominerede projekter på m.dk

Se mere om Carl Krull på carlkrull.dk

Filmen bringes her med venlig tilladelse fra Metroselskabet.