El-guitar og fuglekvidder

Når zebrafinkerne lander på el-guitarerne, slår de uventede akkorder an. Lyden forstærkes af ekko-effekter og fylder rummet. Foto: PR/Anders Sune Berg
Når zebrafinkerne lander på el-guitarerne, slår de uventede akkorder an. Lyden forstærkes af ekko-effekter og fylder rummet. Foto: PR/Anders Sune Berg

.

“Copenhagen Contemporary”, et ambitiøst, nystartet center for international nutidskunst, viser på Papirøen i København en godt gennemprøvet installation af Céleste Boursier-Mougenot, der bl.a. har repræsenteret Frankrig på Biennalen i Venedig.

.

Fra Kunstavisen nr. 11, 2016

Ordet “contemporary” vil for altid minde mig om Tysklands pavillon på Venedig-biennalen i 2009. Kustoderne var en del af udstillingen, og med mellemrum gik de fra hver sit hjørne og råbte: “Oh, it’s so contemporary, it’s so contemporary, it’s so contemporary” tre-fire gange – og stod så igen helt stille, som kustoder jo gør.

I dag husker jeg hverken hvem kunstneren var, eller hvad der blev udstillet, men lyden af kustodernes kunstner-initierede, selvironiske opråb hænger solidt fast i erindringen.

Det er også med lyd, franske Céleste Boursier-Mougenot (f. 1961) har indtaget Copenhagen Contemporary. Lyden frembringes dog ikke af personalet men af 88 zebrafinker, der dels kvidrer, som zebrafinker jo gør, dels spiller på 17 elektriske guitarer med næb og klør. El-guitarerne er tilsluttet højttalere, så når fuglene hopper på strengene, opstår uforudsigelige lydsekvenser.

En totaloplevelse
I et stisystem mellem guitarer, strandsand og 60 totter marehalm kan publikum få “en totaloplevelse, hvor alle sanser stimuleres”, som det hedder i info-materialet. Heri beroliges også eventuelle dyrevenner – installationen er godkendt af veterinærmyndighederne og fuglene tilses dagligt. Selv lyset i rummet tændes og slukkes gradvist morgen og aften for at simulere en døgnrytme.

Mange kunstnere har ladet sig inspirere af naturen, men Boursier-Mougenot bruger naturen – eller elementer fra den – direkte, som del af værket. På Venedig-biennalen i 2015 lod han fx fuldvoksne fyrretræer med rodklump køre rundt i og udenfor den franske pavillon – i en imaginær dans med publikum.

Flyvende fingre
I København er det zebrafinkerne, der udløser dialogen mellem naturen og det menneskeskabte – og med publikum, hvis bevægelser i rummet påvirker fuglenes. Derved opstår “et musikstykke, det ville være umuligt for et menneske at spille”, som Boursier-Mougenot forklarer i et interview fra 2014 i forbindelse med en visning af installationen i Massachussetts.

Boursier-Mougenot har udviklet værket siden 1995. Titlen “from here to ear” er ifølge ham selv blot et fjollet ordspil – visionen er at skabe rum til en fælles oplevelse. At ligefrem alle sanser stimuleres er nok en overdrivelse, men det er ganske specielt at færdes i det kunstigt anlagte landskab og betragte de “flyvende fingre”, når de spiller guitar – også selv om de ikke skal overdøve højtråbende kustoder. Installationen i Copenhagen Contemporary er version 21 og den hidtil største udgave af værket.

Céleste Boursier-Mougenot
“from here to ear v. 21”
Copenhagen Contemporary
Trangravsvej 10–12
DK-1436 København K
cphco.org
25. november 2016 – 5. marts 2017
Åbent: Man–lør 11–21, Søn 11–20

.

from-here-to-ear-celeste-boursier-mougenot-2016_9_lo
El-guitarer, højttalere og totter af marehalm er anbragt med jævn afstand i det 600 kvadratmeter store udstillingsrum, så finkerne kan få luft under vingerne. Foto: PR/Anders Sune Berg