Hjem » Blog » En lille film om mig – til undervisningsbrug

En lille film om mig – til undervisningsbrug


.

Forlaget Meloni har udgivet en film om mit arbejde med collager og tryksagsdesign – til undervisning i faget Billedkunst

Bedre sent end aldrig – men for et stykke tid siden optog Heine Sand en lille film om mig og mit arbejde med collager og grafisk tilrettelæggelse. Det skete til Forlaget Melonis udgivelser af materialer til undervisning i Billedkunst – under overskriften “Billedkunst i skolen”.

I Forlaget Melonis Mediearkiv findes en lang række billeder og videofilm, der kan anvendes kvit og frit i undervisning i skolen. Filmen om mig er på lidt over 14 minutter og kan – som alle de andre fine film – ses fra ende til anden, men formentlig får man mest ud af at standse fremvisningen undervejs og snakke om, hvad man ser.

Filmens typiske modtager er en skoleelev i 4. til 6. klasse. Men alle andre er velkomne til at se med 🙂

Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg faktisk en lille smule stolt over, at der sidder skoleklasser rundt omkring i hele landet og kigger ind i mit billedunivers – og måske ovenikøbet bliver klogere på kunst, collager og grafik ved at lære mit arbejde at kende!

.