Bog: Graphic Design Rants and Raves
Forfatter: Steven Heller
Forlag: Allworth Press, New York
(192 sider, 200 kr.)
Anmelder: Lars Pryds, grafisk designer MD
Hvor kom “smiley’en” fra? Hvorfor er der en pil i Hillary Clintons kampagnelogo? Hvem designede Hitlers hagekors – og hvad er sammenhængen mellem sex og design?
Svarene findes i “Graphic Design Rants and Raves”, en samling essays af amerikanske Steven Heller (f. 1950), der har skrevet eller redigeret over 170 bøger om design. Som art director (gennem 33 år!) på New York Times samt mange års skribentvirksomhed ved magasiner og online medier (hvor bogens essays er udvalgt fra) som Eye, Print, Wired, Design Observer og The Atlantic ved han noget om det, han skriver om. I dag er han desuden tilknyttet School of Visual Arts i New York.
Endegyldige svar på bogens spørgsmål findes næppe – så det er Hellers personlige betragtninger, man kan læse i de 43 essays. Med stor indsigt fokuserer han på detaljer som fx bogstavet K (“the kingpin of stand-alone letters”) og farven rød (“More than a color”) samt reflekterer over store begivenheders betydning for design – fra angrebet på Charlie Hebdo over udformningen af gravstene til skiftende tiders design af Biblen (“a really big book”). Altsammen fortalt flydende med både bid og humor.
Bogens fire afsnit har overskrifterne Graphic design is power; Graphic design (sometimes) triggers change; Graphic design as visual dialect og Graphic design as cultural memory, hver med ca en halv snes essays. Alle har tidligere været publiceret, men forfatteren har valgt ikke at opgive de enkelte teksters oprindelse. Direkte adspurgt begrunder Heller i en mail dette med, at “the essays are all by me and sources are irrelevant to the totality of the book”. Præcise kildeangivelser ville dog have styrket indholdet, været god journalistisk/akademisk praksis og gjort det lettere at perspektivere de ofte tidsspecifikke emner i en historisk kontekst.
Bogen er smukt trykt og rigt illustreret – de fleste essays med et enkelt billede, nogle få (fx “Peeping in”, om sex i reklamer) med 10–12 stykker. Et essay om en overset periode i Letlands designhistorie bringes – sjovt nok – helt uden illustration.
Typografisk er bogen mindre vellykket – en rustik rubrikskrift (Dries Wiewauters’ PDU) tilfører siderne karakter men fungerer dårligt som underrubrik; brødteksten (Garamond) er sat ujævnt og visse steder knebet så kraftigt, at bogstaverne står oven i hinanden. Sammen med en række regulære trykfejl giver det bogen karakter af et vist hastværk i den afsluttende produktionsfase. Forhåbentlig rettes disse fejl i kommende udgaver, især da emnet netop er grafisk design.