Oh, at være en linselus

Udefra ser den ikke ud af så meget, måske, men Kunstnerboligen ART 56° i Hvide Sande er 50 effektivt udnyttede kvadratmeter, der både rummer bolig og sommeratelier for skiftende kunstnere. Trofaste Dolly (med svigerfars initialer på nummerpladen) holder parkeret i indkørslen.

 

Linselus“, kalder mit livs redaktør mig, efter at jeg er blevet filmet to gange inden for lidt over en uge. Begge gange i Hvide Sande – først til Holmsland Klits Turistforenings og ART 56°’s Facebook-sider (se filmen her), og i dag til TV MidtVest – som en af tre attraktioner, der præsenteres i en reportage fra sommerlandet torsdag 3. august.

Man er i det hele taget lidt en offentlig person, når man bor i Kunstnerboligen ART 56°. Der er store vinduer i tre af de fire vægge i hytten, så det er smart at rulle gardinet ned, hvis man går rundt i bar røv og viklers. (Dét gør jeg nu ikke så tit…sorry). De officielle åbningstider for kunstnerboligen er 12–16 søndag–torsdag, men hvis døren er åben derudover, smider man jo ikke ligefrem folk ud, hvis de kigger ind.

Den første uge har jeg haft små 100 besøgende – mange nysgerrige og lidt færre virkelig kunstinteresserede. Men dem, der tør spørge oprigtigt og nysgerrigt, kan man nemt få en god dialog med. Og det er ganske givende.

Og utroligt nok – på trods af alle “forstyrrelserne” og de gode snakke har jeg nået at færdiggøre tre store malerier, og et antal mindre collager er på vej. Altsammen med sigte mod udstillingen “Fail Until You Don’t“, der åbner i Galleri Art for Future lørdag den 5. august.

Herunder et par stemningsbilleder fra ‘hytten’. Se flere her.

Et af tre malerier i formatet 140 x 100 cm undervejs i processen.

 

Eksperimenter med lysindfald fra et ovenlysvindue er endt i foreløbig tre værker på kraftig Hahnemühle papir i samme størrelse som malerierne – 100 x 140 cm.

 

Arbejdsbord og malerier på væggene.

 

Søndag fik jeg besøg af tre meget høflige og super søde børn på mellem 4 og 6 år, som fik lov at lege med pensler og kunstnerfarve. Jeg tror faktisk de syntes, det var ret sjovt!

 

En rullebord med plads til malerbøtter og -pensler er fast inventar i kunstnerboligen, der har 13 forskellige kunstnere boende henover sommeren fra juni til november.

 

Udsigten fra en lille arbejdskrog mod vest – til de gamle fjordfiskeres redskabsskure, et enkelt moderne sommerhus i loyal, autentisk byggestil, øverste etage af Hvide Sande bibliotek samt en af de tre store vindmøller på stranden ud mod Vesterhavet, nord for sluserne.

 

I Tyskerhavnen har man – heldigvis – bevaret en stor del af det oprindelige miljø.

 

Og endelig to collager, færdiggjort i dag: “White Sands”, 18,7 x 14,1 cm, og “Special”, 18,1 x 14,9 cm. Acryl, kridt, blyant, collage på papir. Fotos: Lars Pryds

Bytte bytte kunsthal

Sonja Lillebæk Christensens installation “Overgang” består af en 11 min., 15 sek. lang video, baseret på en hændelse, der finder sted hver dag kl. 11:15. Træbroen, opbygget på stedet, er inspireret af en bro, der indgår i hændelsen. Foto: Lars Pryds

 

To kunstnergrupper, med base i hver sit udstillingssted, har byttet plads under fælles tema. Det lykkes bedst i Den Frie Udstillingsbygning

Fra Kunstavisen nr. 5, 2017

En gang var det nok at kalde en udstilling for “Nye malerier af Xxxxxx”, “Kunstnergruppen Xxxx viser nye værker” eller en tilsvarende helt enkel titel.

I dag presses udstillinger ofte ind under et (mere eller mindre fortænkt) tema. Ellers har de ikke en chance – hverken for at blive til noget, opnå økonomisk støtte, gæster eller omtale i dagspressen.

Ideen bag udstillingen “Først ud – så ind” er i al enkelhed, at to kunstnergrupper, sammenslutningen Den Frie Udstilling og udstillingsstedet Sydhavn Station, udstiller hos hinanden. Så ER der et koncept, men man kan vise hvad som helst uden et snærende tema, udtænkt af en forskruet kurator.

Parløb i Den Frie
I Den Frie udstillingsbygning viser de ti medlemmer af Sydhavn Station, hvad de hver især arbejder med for tiden. Dermed fremhæves både forskelligheden og “det værdifulde i gruppeudstillingens format”, som det formuleres.

Det lykkes ret godt. Kunstnerne udstiller to sammen i hver sal, og selv om forskelligheden er udtalt, er der fællestræk, der begrunder pardannelsen: i én sal bygger fx Ulla Hvejsel og Sonja Lillebæk Christensens værker på virkelige hændelser (omend med 300 års mellemrum), mens udgangspunktet i Jens Axel Bech og Anne Skole Overgaards værker er personlige erindringer.

Der er meget at se på; genrer og teknikker spænder fra blyantstegning og akvarel til skulpturgrupper og videoinstallationer. I alle sale er der rum og luft til, at man kan se den enkelte kunstners præsentation i harmonisk samspil med medudstilleren.

Plakater uden power
Udstillingen på Sydhavn Station med 25 medlemmer af Den Frie Udstilling har undertitlen KIOSK. I det lille galleri vises mindre værker, forsynet med neongule prisskilte. Ophobningen er usammenhængende – man kunne få den tanke, at kunstnerne har hentet værker frem i et format, der ikke fylder for meget. Men det er jo på den anden side kioskens væsen – masser af småting til salg.

Projektet udenfor – i de gamle DSB-plakatholdere – lykkes mindre godt. Dels er disponeringen af de 14 plakater uharmonisk, dels kæmper de med genskin og ridser i det plexiglas, de er placeret bag. De specielle grafiske krav til en plakat, der skal kunne aflæses hurtigt i forbifarten, er det ikke helt lykkedes at indfri her.

Samlet set er “Først ud – så ind” et forfriskende forsøg at lade to væsensforskellige kunstnergrupper flytte ud af deres respektive ‘comfort zones’ ved at bytte plads i nogle uger. Og selv om det overliggende tema er åbent, har kunstnerne tilsyneladende ikke kunnet lade være med at forholde sig til temaer i omgivelserne – uanset om disse udgøres af den fysiske lokation eller den nærmeste medudstiller. Heldigvis – for dermed opstår en sammenhæng, trods de mange forskelligartede udtryk.

Først ud – så ind
Til 4. juni
Udstillingsstedet Sydhavn Station
Ernst Kapers Vej 1, København SV.
sydhavnstation.info

Den Frie Udstillingsbygning
Oslo Plads 1, København Ø.
denfrie.dk

 

På Sydhavn Station kæmper Lis Nogels subtile farveovergange i collager af farvet papir en hård kamp med refleksion i glasset og stationens pågående, ramponerede indretning. Foto: Lars Pryds

 

Med skulpturgruppen “Familie” skildrer Heidi Hove sig selv, sin bror, far og mor i forskellige grader af abstraktion, udskåret med motorsav i asketræ. I baggrunden værker af Morten K. Jacobsen. Foto: Lars Pryds

 

claus ejner (ja, han staver sit navn med lille) udstiller en hel væg med automattegninger under titlen “Jeg tænker ikke over, hvad jeg laver”. Og dog – på tegningerne er skrevet tilsyneladende velovejede betragtninger over bl.a. surrealistisk og abstrakt kunst, pik, kusse og tømmermænd. Foto: Lars Pryds

 

KIOSK’en er åben – Den Frie udstillings kunstnere er flyttet ind på Sydhavn Station med småting og gule prisskilte. Foto: Lars Pryds

Indtag Venedig

Mellem mærkelige installationer og eksperimenter findes også godt gammeldags oliemaleri på Biennaleudstillingerne – her Georg Baselitz’ kæmpebilleder fotograferet i juni 2015. Foto: Lars Pryds

 

2017 er Biennale-år – hvilket betyder, at Venedig strømmer over af moderne kunst på verdens største kunstbegivenhed, la Biennale. Sæt rigeligt med dage af til at trave rundt til de mange udstillinger – men husk også at opleve byen, der med en håbløs kliché er et kunstværk i sig selv. Her er vores 10 personlige tips til at opleve Venedig på den gode måde.

OBS: “(Kort A)” etc. henviser til kortene i den nyeste udgave af “Politikens Kort og Godt om VENEDIG” – en fin lille handy sag, som vi har en 10 år gammel udgave af med masser af egne noter i. Heldigvis ændrer gadebilledet sig ikke ret meget fra år til år i Venedig … Goo.gl-linkene er til placeringer gemt på Google Maps. Håber de stadig virker!

 

1 – Indtag Venedig fra søsiden
Når I kommer ud af lufthavnen, gå til venstre. Følg skiltene mod Alilagunahttps://goo.gl/maps/EdBaBV6AEdD2 . Skal I bo på Dorsoduro eller Castello, tag Linea Blu, der lægger til ved fx San Zaccaria, San Marco eller Zattere. Hvorfor ikke bare tage bussen? Fordi stressbarometeret falder i båden, og byen bør i det hele taget nydes fra søsiden. (Kort A).
Alilaguna linjekort her: http://www.alilaguna.it/en/lines/lines-map

2 – Investér i et transportkort, der gælder hele den periode, I er i byen. Der findes et turistkort, Venezia Unica City Pass, http://www.veneziaunica.it/en/content/how-it-works – som ud over transport med vaporetto’en også giver rabat på entré til udvalgte museer. Men man kan også nøjes med de normale transport-kort, der kan trækkes i automater ved de større stationer – fx ved San Zaccaria.

.

Der er vand overalt i Venedig – og himlen har magiske farver. Foto: Lars Pryds

 

3 – Piazza San Marco med basilika og duer er en ren turistmagnet og skal selvfølgelig opleves. Men… når I har smagt den hundedyre kaffe og er trætte af turister og kammermusik i det fri, går I ud til Riva Degli Schiavoni og til venstre, forbi Sukkenes Bro og hen over yderligere fem broer, så kommer I til Via Guiseppe Garibaldi  https://goo.gl/maps/aDHqDPKWifM2 . Her findes en mere nærværende bydel med mange lokale cafeer, butikker og levende mennesker, der rent faktisk bor her.

– Bonusinfo: Hvis I fortsætter helt ud i bunden af Garibaldi og holder til højre på Fondamente Sant’ Anna, når I til St. Pietro di Castello https://goo.gl/maps/o8JBLSBruzq , hvis Basilico var den første kirke i Venedig.

4 – Fortsætter I lige ud (i stedet for at dreje ned ad Garibaldi) langs Lagunen, kommer I straks til Giardini della Biennale https://goo.gl/maps/qX3kLFgGe4P2 – hvor Biennalernes hovedudstillinger er. Esposizione Internazionale d’Arte finder sted i ulige årstal, arkitektur-biennalen i lige årstal: http://www.labiennale.org/en/Home.html  … (Kort F).
Det andet store Biennaleudstillingsområde er Arsenale – det gamle militære skibsværftsområde, der i sig selv er den lange vandretur værd (Det er stort, og det er LANGT).
https://goo.gl/maps/Mj8oYwp1PWJ2

.

Venice Jazz Club, juni 2015. Foto: Lars Pryds

 

5 – Venice Jazz Club bør opleves. Den er lille, hyggelig og drevet af nogle søde entusiaster, der tager sig af både serveringen og musikken. Vær obs på de begrænsede åbningstider – og når alle bordene er besat, lukkes døren. Så bestil bord eller kom i god tid.
Den første drink er inkluderet i billetprisen, som er yderst rimelig. Se også billede 1, 6 og 8, med postkort fra klubben, på: http://www.pryds.com/art/jazz-2010-11/ . (Det er i øvrigt Nina Maja på sax på billede nr. 5…).
Venice Jazz Club ligger på Dorsoduro 3102. OBS – der er ikke gadenumre i Venedig, men område- og husnumre. Dvs. at Dorseduro henviser til bydelen og 3102 til nummeret på huset, der ligger lige ved Ponte dei Pugni. (Kort C). https://goo.gl/maps/ngqFgkpoCjE2

6 – Fiorella Gallery – Campo Santo Stefano 2806 – tæt på Accademia Broen, der er den eneste træbro i Venedig. Fiorella Gallery finder I på San Marco-siden. Det er et vildt og lidt syret sted. Træfigurer i et miks af doger og drags. Vilde kostumer og mystiske ting og sager – elsket af rockmusikere. Lisbeth fandt oprindeligt butikken sammen med kusine Anne – den gang man endnu måtte fotografere de udskårne figurer. Dét er ikke tilladt nu. (Kort B).
https://goo.gl/maps/vmmha5xYBvx
Se også www.fiorellagallery.com

7 – Mad i Venedig. GÅ LANGT UDEN OM TURISTMENUERNE … og vær obs på, at prisen for fisk ind imellem opgives per 100 gr. Vi har brændt os par gange på den beregningsmodel.
Ai Quattro Feri, Sestiere Dorsoduro 30123, er en rustik og autentisk lille restaurant, der kan anbefales: stå fx af ved Ca’ Rezzonico og gå om til Campo san Barnaba.
(Kort B). https://goo.gl/maps/usH71QYzujF2

8 – Mere mad – kan også anbefales: Trattoria Agli Artisti – Ruga Giuffa 4835. Her kommer også italienere, hvilket er den bedste anbefaling. Har bl.a. den bedste carpaccio, vi har smagt i Venedig … OG den dyre, gode fisk på menuen, så pas på. (Kort A).
https://goo.gl/maps/6BXpnRJ9V892
Se også Tripadvisor: http://bit.ly/1TuEBdx

.

Udsigten fra et af de hyggelige værelser på Locanda Montin, Venedig. Juni 2015. Foto: Lars Pryds

 

9 – Endnu et godt sted at spise er Antica Locanda Montin, som desuden er vores nyeste yndlingshotel. Det ligner nul og niks udefra, men er et herligt lille familiehotel, hvor der bag baren og de første seks borde findes en hyggelig gårdhave med en god aftenrestaurant. Her har både kunstnere og selveste Peggy Guggenheim holdt til – og det er de meget stolte over. Den gamle hotel-fatter starter formiddagen med en lille skarp ved det første bord inden for døren. Hver dag. Han regner stadig i italienske lire, hvis ingen af sønnerne er i nærheden. Dorsoduro 1147, Fondamenta di Borgo. Herligt sted at bo, det har vi gjort flere gange. (Kort B).
https://goo.gl/maps/bkfpd4vhAFL2

10 – sidste… Blandt vores lidt skjulte favoritter er Palazzo Fortuny / Museo Fortuny. En gang hjem og atelier for en italiensk kunstnerfamilie. Det kan være lidt svært at finde, men er det hele værd i stemning og skønhed. Adressen er Calle a Fianco Ca’ Pesaro, San Marco 3780. (Kort B).
https://goo.gl/maps/LXnv55pV1PN2

FINALMENTE: Snyd ikke jer selv for:

– Collezione Peggy Guggenheim (vores venetianske yndlingsmuseum, tag en bog med i haven eller på terrassen ned til vandet) https://goo.gl/maps/g9g55aoBDzC2
– Murano (glasværksteder og glasbutikker)
– Punta della Dogano (smukt trekantet museum)  https://goo.gl/maps/aJesWY8ksvE2
– San Giorgio Maggiore – lille ø en spytklat fra Dogano, hvor der som regel er storslåede udstillinger, bl.a. har danske Faurschou Foundation lejlighedsvis store visninger, og en vis hr. Pryds udstillede i 2015 et maleri i postkort-størrelse på Fondazione Giorgio Cini, som også har adresse her, se http://bit.ly/mapofthenew

– Og som forberedelse til at komme i den rette stemning – læs et par af Donna Leon’s (f. 1942) kriminalromaner om kommissær Guido Brunetti, der bevæger sig rundt i Venedigs gader, så man næsten er der selv. Skrevet på stilfærdigt, underfundigt og humoristisk engelsk (Donna Leon er amerikaner), mange er glimrende oversat til dansk. Men ikke til italiensk – Donna Leon har forbudt det, så hun kan gå i fred på gaden i Venedig, hvor hun har boet i mere end 30 år.

… og alt det andet. Go’ tur!

kh fra Lisbeth og Lars

.

Husk også: Drik masser af vand. Heldigvis er der haner med drikkevand mange steder i byen. Foto: Lars Pryds

 

Filmiske fortællinger

William Kentridge etablerer scenen, skaber kulissen og styrer aktørerne med en instruktørs benhårde, visuelle fornemmelse. Handlingen er åben for fortolkning. – Omfattende og levende udstilling på Louisiana med den sydafrikanske kunstner, der fylder museets vestfløj. Det kræver god tid at fange alle William Kentridges tanker i flugten, men indstiller man sig på at “sidde tiden ud” i hver installation, belønnes man med både tankevækkende og humoristiske oplevelser.

Fra Kunstavisen nr. 03/2017

Læs more

Fernisering, kunstnerbøger, TB17 og Power Spots

Nyhedsbrev nr. 4, 2017 fra Tolstrup & Pryds
Tilmeld dig på www.pryds.com/news

Kære alle –

Nu ser det endelig ud, som om foråret er på vej! Det fejrer vi med en lille håndfuld glade nyheder, deriblandt en enkelt fernisering og et par arrangementer, det kunne være godt at få skrevet ind i kalenderen allerede nu.


Velkommen til fernisering på udstillingen BLÅ TIME
lørdag 1. april kl. 14.00–16.00
i Galleri Art for Future, Vigerslevvej 142, Valby.
Lars deltager, sammen med 22 andre af galleriets kunstnere, som til lejligheden har fundet de blå toner frem.
> art-for-future.com/bla-time.html


Billedkunstner Torben Søborg driver inspirerende artists-books.eu, en non-profit hjemmeside om kunstnerbøger. Her findes bl.a. imponerende 6.900 billeder af 1.860 kunstnerbøger, skabt af 314 kunstnere fra 66 lande. Torben Søborg, der selv primært arbejder med grafik og video, har netop føjet to af Lars’ bogværker til oversigten – se dem her:
> artists-books.eu/lars-pryds-books.htm


På tegnestuen har vi i den seneste tid – i tæt samarbejde med Dorte Kampp Kruse fra BIBLIOTEKET på Rentemestervej – arbejdet med forberedelserne til Tekstile Bogdage 2017. Og ja, sidste gang var der kun én bogdag, men i år har vi udover lørdagens Tekstile bogmarked et søndags-seminar om udgivelser i et tekstilt univers.
Download det foreløbige program som pdf her, eller følg med på Facebook – se link herunder. Og sæt to store krydser i kalenderen:

Lørdag–søndag 2.–3. september 2017.
BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76, København NV.
> www.facebook.com/tekstilebogdage/


Lars’ maleri “Det Svenske E” hænger nu i Colorida Art Gallery i Portugals hovedstad Lissabon, sammen med seks malerier på 50×50 cm. Samtidig udstiller kunstnere fra Japan, Schweiz, Storbritannien og Ukraine.
> Se billeder fra udstillingen her: pryds.com/colorida


Endelig er Lars blevet inviteret med i projektet Power Spots, initieret af Bo Gorzelak Pedersen. Ti kunstnere skaber hver et værk med udgangspunkt i den amerikanske komponist Max Ridgways musik, inspireret af mystiske og ‘kraftfulde’ steder rundt om på kloden. Tid og sted for udstillingen er endnu ikke fastlagt, men du kan se hvilke ti kunstnere, der er med – og høre musikken på
> bogorzelakpedersen.dk


Og husk – TEX-antik er altid et besøg værd, hvis du er sulten efter en antikvarisk håndarbejds- eller tekstilbog – eller måske en god bog fra vores afdeling om design, grafik, foto, skulptur mm. Vi arbejder løbende på at holde de mange emnegrupper ajour og kan love jer, at der er godbidder på vej i de fleste af dem.

Mange hilsner fra
Lisbeth Tolstrup og Lars Pryds