From Kunstavisen

Archive of articles written for Danish art review Kunstavisen

Dansk kunst i samtiden og i fremtiden

Danh Vo: Ο Θεός μαύρο, 2015. Danh Vo: Ο Θεός μαύρο, 2015. Jomfru Maria i træ fra år 1350 monteret på en græsk marmorsarkofag fra omkring år 200 samt vægge i den helt specielle røde farve, som anvendes i Vatikanets kardinalers kåber. Danh Vo’s næsten minimalistiske installation er tungt ladet med religiøse undertoner, trods banale populærseksuelle titler, hentet fra gyserfilmen Eksorcisten. Foto: Lars Pryds
Danh Vo: Ο Θεός μαύρο, 2015. Jomfru Maria i træ fra år 1350 monteret på en græsk marmorsarkofag fra omkring år 200 samt vægge i den helt specielle røde farve, som anvendes i Vatikanets kardinalers kåber. Danh Vo’s næsten minimalistiske installation er tungt ladet med religiøse undertoner, trods banale populærseksuelle titler, hentet fra gyserfilmen Eksorcisten. Foto: Lars Pryds

 

Et kig tilbage og ud i den globale virkelighed på Biennalen i Venedig

Af Lars Pryds  | Fra Kunstavisen

Biennalen i Venedig er verdens største og vigtigste fremvisning af tendenser i samtidskunst netop nu. Biennalens kombination af to forskellige koncepter har vist sin bæredygtighed gennem mange år: Den ene del er centralt kurateret og vises bl.a. på det gamle flådeanlæg “Arsenale”. Her behandles et fælles tema – i år: “All the World’s Futures” – med de mange forskellige udtryk, der i globaliseringens navn spiller sammen på tværs af nationalitet og oprindelse.

Den anden del består af 89 nationale præsentationer, hvor man med udgangspunkt i parkanlægget “Giardini” og rundt om i byen kan se, hvad der rører sig på kunstscenen i lande, som man almindeligvis ikke ser kunst fra, som fx Kosovo, Letland eller Seychellerne.

Eller rettere – dette var den oprindelige intention. De seneste år har også de enkelte landes kuratorer ønsket at sprænge grænserne for egen national identitet og vise globalt udsyn. Derfor udstilles ofte internationalt orienterede kunstnere, ikke nødvendigvis under egen nationalitet. Måske er det baggrunden for, at komiteen bag den danske deltagelse i år har valgt at udstille den i Berlin bosiddende dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo.

Danh Vo er født i Vietnam i 1975. Da han var fire år, flygtede han og hans familie, blev samlet op i Stillehavet af et dansk containerskib og fik dansk statsborgerskab. Han er uddannet fra Kunstakademiet i København og Städelschule i Frankfurt.

Danh Vos værker kredser om den personlige fortælling, om tab af identitet, tilhør og sammenhæng – ikke overraskende med hans baggrund som flygtning. Udstillingen er ikke umiddelbart let tilgængelig i sin æstetiske opstilling af usammenhængende objekter – “Er det ikke lidt tyndt?” som en af mine yngre ledsagere spurgte.

Og jo – objekterne, udvalgt snarere end skabt af Danh Vo, fylder ikke meget i lokalerne. Til gengæld er de fyldt med referencer til både historie – som fx ni gamle stentøjstallerkner, hentet op fra bunden af det kinesiske hav; til religiøsitet – som i værket “Judas”, et Finn Juhl-designet palisanderbord fra 1953 med 30 indlagte sølvmønter; – samt til populærkultur med sexuelle undertoner i værktitler som “Lick Me Lick Me” og “Do you know what she did, your cunting daughter?” – citater fra gyserfilmen “Eksorcisten” (1973).

Trods temaet “All the World’s Futures”, der gælder for hele biennalen, har man som i mange af de øvrige pavilloner også i den danske mere fornemmelsen af at kigge tilbage i tiden end frem. Men måske er det blot et udtryk for, at man skal kende fortiden for at forstå fremtiden?

Danh Vo:
“mothertongue”
Til 22. november 2015
Den Danske Pavillon, Giardini
Biennalen i Venedig
labiennale.org
danishpavillon.org

Den fylder næsten et helt rum: En gammel transportkasse til skotsk whisky, nu indeholdende en overskåret romersk marmorskulptur – og har titlen “Lick Me Lick Me”. Kultursammenstød? Historiske kontraster? Der er åbent for fortolkning i Danh Vo’s univers. Foto: PR
Den fylder næsten et helt rum: en gammel transportkasse til skotsk whisky, nu indeholdende en overskåret romersk marmorskulptur – og kassen har fået titlen “Lick Me Lick Me”. Kultursammenstød? Historiske kontraster? Der er åbent for fortolkning i Danh Vo’s univers. Foto: PR

Det betydningsløses lyriske eksistens

Sven-Hauptmann_Collage-1968_47x39cm
Collagen i sin reneste form blev Sven Hauptmanns signatur. Affaldsmaterialer som papir fra plakater og reklametryksager sættes sammen og danner nye poetiske fortællinger. Collage, 1968. 47 x 39 cm. Foto: PR

 

Stor, flot udstilling med collagens mester i Museumsbygningen

Af Lars Pryds | Fra kunstavisen.dk

Hele fem rum en suite i den smukke gamle udstillingsbygning på Østerbro er i øjeblikket dedikeret til værker af Sven Hauptmann (1911–1984). Her vises en række af kunstnerens signatur-collager formet af afrevne plakater, men også skæve opstillinger i kasser, assemblager og skulpturer.

Sven Hauptmann havde collagen som sin primære udtryksform, ikke som en øvelse sideløbende med mere anerkendte og ‘finere’ kunstformer som fx oliemaleriet. Han leflede ikke for anerkendelsen, stræbte ikke efter pekuniær velstand men snarere efter den rigdom, der kommer af langsom og nænsom undersøgelse af det oversete, det uønskede, det betydningsløse.

Både i det københavnske gadebillede og på lossepladser i Frankrig, hvor han boede 1950–1962, fandt Hauptman sit råmateriale: affaldstræ, metrobilletter, en ødelagt badmintonketscher, tændstikæsker, øl-etiketter, tagpap, plastic-dimser og plakatrester. Alt dette og mere til kan ses i værkerne på udstillingen, der omfatter i 120 værker fra 20 forskellige udlånere, samlet gennem halvandet år af Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel i samarbejde med kunstnerens familie.

Poetiske øjebliksbilleder
Den tyske kunstner Kurt Schwitters (1887–1948) “råbte højt med affald” i sine collager i mellemkrigsårenes Tyskland. Hauptmann råber ikke. Han fortæller i et roligt, farveafstemt tonefald om nære oplevelser – som fotografering ved en familiefest (i en assemblage med brugte blitz-ampuller) – og om forelskede øjeblikke som i en collage med titlen “Erindring om en lørdag eftermiddag i en lille have i Pileallé. Min betagelse af din hånd og din blomstrede kjole”.

Det er billedpoesi skabt af ingenting – eller af noget, der ingenting er værd i traditionel forstand. Titlen til denne anmeldelse er lånt fra bogen “15 år i dansk kunst” (1976), hvori Øystein Hjort skriver, at en af hemmelighederne i Sven Hauptmanns værker er, at han viser os materialernes dobbelte identitet: “Det forkastede genindsættes i en sammenhæng og knytter nye forbindelser. Det betydningsløse får betydning, det intetsigende en lyrisk eksistens”.

Forgængelighedens vilkår
Den afdæmpede stemning skyldes for de ældste værkers vedkommende til dels, at de er gulnet med ynde. Sven Hauptmann var bevidst om, at de materialer, han (gen)brugte, var forgængelige, men fastholdt, at også dette forhold er en del af kunstens vilkår. Til Berlingske Aftenavis sagde han i 1969: “Collager er jo bare et stykke papir. Men papir er ikke så flygtigt som man tror. Og farverne er trykfarver. Ganske vist falmer de efterhånden, men det bliver ved med at være det samme billede”.

Sven Hauptmanns stoflige collager hænger smukt på de let krakelerede, hvidmalede lærredsvægge i Museumsbygningen, det er næsten som har værkerne fundet hjem. Det er en stemningsfuld og god oplevelse at bevæge sig gennem lokalerne og langsomt fornemme de skiftende universer i hvert enkelt værk.

23. april – 23. maj 2015
PAPIRPOESI
Sven Hauptmann
Collager 1953–1984
Museumsbygningen
Kastelsvej 18, 2100 København Ø
www.banjarathnov.com
Åben tirsdag–lørdag 12–16

.

Sven-Hauptmann_Museumsbygningen2015-2-low
Sven Hauptmanns collager og assemblager i smuk ophængning i Museumsbygningen, Kbh. Ø. Foto: Lars Pryds

 

De rustikke lærredsvægge i den gamle Museumsbygning på Østerbro er en perfekt baggrund for Sven Hauptmanns stoflige collager. Her en af slagsen på masonite fra 1978. Foto: Lars Pryds

 

Sven-Hauptmann_Collage-1962_35x21cm
Selv i collager med gamle bogstavskabeloner kunne Sven Hauptmann nære sig for at male videre – stofligheden fremkommer ved de fundne materialers egen kraft. Collage, 1962. 35 x 21 cm. Foto: PR

 

Rundt, rent og råt

Jens-Chr-Jensen_Assemblage_57x57x7cm_2015
Jens Chr. Jensen udforsker utrætteligt de æstetiske og spontane muligheder i cirklens form – her med overskårede stumper af fiberrør, komponeret til en næsten perfekt cirkel (assemblage, 2015. 57 x 57 x 7 cm). Foto: PR

 

Cirkulær asymmetri og rå perfektionisme – velkomponeret parløb i Galerie Pi

Af Lars Pryds | Kunstavisen nr. 4/2015

Jens Chr. Jensen har i mange år beskæftiget sig med cirklen. I 2013 opbyggede han på Vestjyllandsudstillingen i Tistrup et helt rum, som han kaldte “Cirkel varia” med et højt antal variationer af cirkler. Ved den lejlighed udtalte han, at han ikke rigtigt har “kunnet komme ud over det der med cirklen” – og man forstår hans fascination af denne grundform, der siden oldtiden har været betragtet som den mest perfekte af alle former og i mange kulturer været symbol for evigheden og den højeste grad af guddommelighed.

Det perfekte er til stede også her, hvor Jens Chr. Jensen viser værker skabt inden for de seneste to år. Men i cirklerne (og andre basale former som en kegle og en firtakket stjerne) rokker han ved symmetrien og perfektionismen. Dels ved at forskyde cirklens centrum, dels ved at opbygge værkerne af fundne materialer, registreret og hjembragt til atelieret.

Materialerne er industrielt fremstillede ledningstumper, bobspil-brikker, opskårede fiberrør eller metalplader, og de fleste er slidte, rustne eller på anden måde mærkede af brug eller af langvarige ophold i hårdt vejr. Jens Chr. Jensens kærlighed til det oversete og det forgængelige er tydelig, og med stor sikkerhed forlænger han levetiden for de kasserede materialer ved at give dem nyt liv i værkerne, så de måske – ved cirklens kraft – kan holde helt til evigheden.

Rå flader i balance
I Karin Ohlsens hjemland Tyskland er denne udstillings titel “Nicht ganz rund” et udtryk, man bruger om noget, der ikke er helt i orden. Hendes oliemalerier har samme rå taktilitet som Jens Chr. Jensens indsamlede materialer, men Karin Ohlsen har selv frembragt det “uperfekte” udtryk ved at bearbejde lærrederne med adskillige lag maling, der har fået lov at sætte sig som grove strukturer i fladen.

Motiverne er enkle – objekter som huse, møbler eller mennesker placeret i monokrome flader, flere steder indskrevet i en ujævn oval eller en skæv cirkel. Man kan lede efter det genkendelige i motiverne eller lade sig begejstre af den usædvanlige og stærke kontrast mellem den rå penselføring og den stramme komposition. Nok søger Karin Ohlsen det uperfekte – “tingene er mere interessante, når de ikke er helt i orden” – men samtidig er harmonien på det enkelte lærred udtalt – enkelte steder balanceret på plads af kunstnerens karakteristiske signatur.

Omkring 15 værker af hver kunstner præsenteres i en stram ophængning, hvor de enkelte værker får både rum og plads. En flot udstilling med to yderst forskellige kunstnere, der passer sammen.

10. april – 9. maj 2015
Nicht ganz rund
Karin Ohlsen og Jens Chr. Jensen
Galerie Pi
Borgergade 15 D
1300 København K
www.galeriepi.dk

 

Karin-Ohlsen_Nr-956_60x50cm_2015
Karin Ohlsen giver ikke sine malerier titler, kun numre. Dette er nr. 956 (olie på lærred, 2015. 60 x 50 cm). Derimod er hun ophavskvinde til udstillingens titel: “Nicht ganz rund”. Foto: PR

 

Karin Ohlsen: Nr. 783, 2015. Olie på lærred, 120 x 140 cm. Foto: PR
Karin Ohlsen: Nr. 783, 2015. Olie på lærred, 120 x 140 cm. Foto: PR

Cronhammar på forsiden

Kunstavisen-03-15-s1r

Kunstavisen – Danmarks eneste landsdækkende månedsavis om aktuel kunst – henviser på forsiden af det seneste nummer til Lisbeth Tolstrups anmeldelse af Cronhammars netop åbnede installation “H” i Cisternerne. Installationen er ren magi under jorden:

“… ‘H’ gør det muligt at træde ind i en anden dimension, hvor tid og sted fortoner sig i takt med at vandet fosser ned i kontrollerede, lysende søjler”, skriver Lisbeth blandt andet i anmeldelsen, der udover mit foto på forsiden har fået en flot hel side inde i avisen (s. 21, se herunder).

Ingvar Cronhammar: “H”
Frem til 29. november 2015 i Cisternerne, Søndermarken, Frederiksberg.
Åben tirsdag–søndag kl. 11–17.
Mere info: www.cisternerne.dk
Kunstavisen kan købes i abonnement som trykt avis eller digital udgave til smartphone, tablet og computer. Se www.kunstavisen.dk

Cronhammar_Cisternerne_Lars-Pryds_3190-low

Cronhammar_Cisternerne_Lars-Pryds_3229-low

Cronhammar_Cisternerne_Lars-Pryds_3196_low

Cronhammar_Cisternerne_Lars-Pryds_3217low

Alle fotos: Lars Pryds

Godt gruppearbejde i det grønne

M59_skovhuset_2015_2859_MarkanC-LO
M59 har på denne udstilling mindeophængninger for ikke mindre end fire medlemmer. Her er det Markan Christensens relieffer i træ, aluminium og lys. Forrest hans skulptur “Foldet træ”. Foto: Lars Pryds.

13 kunstnere præsenteres i respektfuld harmoni i Skovhuset

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 2, 2015

Kunstnersammenslutningen M59 opstod oprindeligt – i 1959, deraf navnet – som en lyrisk-abstrakt gruppe, hvis formsprog især var inspireret af naturoplevelser. Derfor er det ikke overraskende, at sammenslutningen har valgt at vise årets udstilling i Skovhuset, der er smukt beliggende midt i naturen ved Søndersø i Værløse.

Det er en erfaren gruppe, og dermed også en gruppe erfarne kunstnere, der her viser deres nyeste arbejder. Selv om de lyriske malere med tiden er udvidet med både bl.a. billedhuggere, tekstilkunstnere og keramikere, er naturen konstant til stede i udstillingen. Ikke kun lige uden for vinduerne, men især fordi man på tværs af både genrer og de forskellige discipliner, der arbejdes med, fornemmer en fælles klangbund, der ofte refererer til registrering af virkeligheden.

Udstillingen er nænsomt opbygget – hver enkelt kunstner har både plads og rum omkring sig. Hvor flere kunstnere deles om rummet, sker det i respektfuld harmoni. Ved indgangen møder man Hans Helge Nielsens landskaber under forvandling skarpt fulgt af Ole Bjørns lige så farvestærke og poetiske, men helt konkrete kompositioner med titlen “Bevægelige figurer”. Sammenhæng og forskellighed på samme tid – som det også er tilfældet i sammenstillingen af Herold G. Kristensens 18 blyantstegninger betitlet “Naturfragmenter” og Markan Christensens relieffer i træ og aluminium – begge i øvrigt mindeophængninger. Ligeledes mindes medlemmerne Lisbet Olrik og Ole Skou Olsen med mindre præsentationer på udstillingen.

Det er godt set at lade Lise Honorés kuglerunde og æg-formede unika-keramik spille op til Håkan Nyströms surrealistiske malerier, hvori en gennemgående figur har form som en terning – grundformerne mødes, og man glemmer næsten, hvor besværligt det pudsigt indrettede udstillingsrum med den dominerende trappe kan være både at færdes og udstille i.

På overetagen viser Grete Balle en lille serie kraftfulde arbejder i en blanding af maleri og collage, hvor stoflighed og struktur leder tankerne hen på de naturoplevelser, der har været inspirationen. Morten Tøgern eksperimenterer med maleri på gamle pressenninger og på en serie ‘staldtavler’, og endelig vises i det største rum værker af hele syv kunstnere – men atter tages der i ophængningen hensyn til, at selv om man er en sammenslutning, er udtrykkene både personlige og varierede. Derfor er det en stilfærdig fornøjelse at tage turen rundt blandt de i alt 13 udstilleres forskellige billedsprog.

M59 igen i Skovhuset
Til 1. marts 2015
Skovhuset, Værløse
www.skovhus-kunst.dk

M59_skovhuset_2015_2858_OleBjoern-LO
Ole Bjørns kvadratiske akrylmalerier “Bevægelige figurer” er ophængt i formation, så de danner en rytmisk helhed. Foto: Lars Pryds.