From Kunstavisen

Archive of articles written for Danish art review Kunstavisen

Det betydningsløses lyriske eksistens

Sven-Hauptmann_Collage-1968_47x39cm
Collagen i sin reneste form blev Sven Hauptmanns signatur. Affaldsmaterialer som papir fra plakater og reklametryksager sættes sammen og danner nye poetiske fortællinger. Collage, 1968. 47 x 39 cm. Foto: PR

 

Stor, flot udstilling med collagens mester i Museumsbygningen

Af Lars Pryds | Fra kunstavisen.dk

Hele fem rum en suite i den smukke gamle udstillingsbygning på Østerbro er i øjeblikket dedikeret til værker af Sven Hauptmann (1911–1984). Her vises en række af kunstnerens signatur-collager formet af afrevne plakater, men også skæve opstillinger i kasser, assemblager og skulpturer.

Sven Hauptmann havde collagen som sin primære udtryksform, ikke som en øvelse sideløbende med mere anerkendte og ‘finere’ kunstformer som fx oliemaleriet. Han leflede ikke for anerkendelsen, stræbte ikke efter pekuniær velstand men snarere efter den rigdom, der kommer af langsom og nænsom undersøgelse af det oversete, det uønskede, det betydningsløse.

Både i det københavnske gadebillede og på lossepladser i Frankrig, hvor han boede 1950–1962, fandt Hauptman sit råmateriale: affaldstræ, metrobilletter, en ødelagt badmintonketscher, tændstikæsker, øl-etiketter, tagpap, plastic-dimser og plakatrester. Alt dette og mere til kan ses i værkerne på udstillingen, der omfatter i 120 værker fra 20 forskellige udlånere, samlet gennem halvandet år af Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel i samarbejde med kunstnerens familie.

Poetiske øjebliksbilleder
Den tyske kunstner Kurt Schwitters (1887–1948) “råbte højt med affald” i sine collager i mellemkrigsårenes Tyskland. Hauptmann råber ikke. Han fortæller i et roligt, farveafstemt tonefald om nære oplevelser – som fotografering ved en familiefest (i en assemblage med brugte blitz-ampuller) – og om forelskede øjeblikke som i en collage med titlen “Erindring om en lørdag eftermiddag i en lille have i Pileallé. Min betagelse af din hånd og din blomstrede kjole”.

Det er billedpoesi skabt af ingenting – eller af noget, der ingenting er værd i traditionel forstand. Titlen til denne anmeldelse er lånt fra bogen “15 år i dansk kunst” (1976), hvori Øystein Hjort skriver, at en af hemmelighederne i Sven Hauptmanns værker er, at han viser os materialernes dobbelte identitet: “Det forkastede genindsættes i en sammenhæng og knytter nye forbindelser. Det betydningsløse får betydning, det intetsigende en lyrisk eksistens”.

Forgængelighedens vilkår
Den afdæmpede stemning skyldes for de ældste værkers vedkommende til dels, at de er gulnet med ynde. Sven Hauptmann var bevidst om, at de materialer, han (gen)brugte, var forgængelige, men fastholdt, at også dette forhold er en del af kunstens vilkår. Til Berlingske Aftenavis sagde han i 1969: “Collager er jo bare et stykke papir. Men papir er ikke så flygtigt som man tror. Og farverne er trykfarver. Ganske vist falmer de efterhånden, men det bliver ved med at være det samme billede”.

Sven Hauptmanns stoflige collager hænger smukt på de let krakelerede, hvidmalede lærredsvægge i Museumsbygningen, det er næsten som har værkerne fundet hjem. Det er en stemningsfuld og god oplevelse at bevæge sig gennem lokalerne og langsomt fornemme de skiftende universer i hvert enkelt værk.

23. april – 23. maj 2015
PAPIRPOESI
Sven Hauptmann
Collager 1953–1984
Museumsbygningen
Kastelsvej 18, 2100 København Ø
www.banjarathnov.com
Åben tirsdag–lørdag 12–16

.

Sven-Hauptmann_Museumsbygningen2015-2-low
Sven Hauptmanns collager og assemblager i smuk ophængning i Museumsbygningen, Kbh. Ø. Foto: Lars Pryds

 

De rustikke lærredsvægge i den gamle Museumsbygning på Østerbro er en perfekt baggrund for Sven Hauptmanns stoflige collager. Her en af slagsen på masonite fra 1978. Foto: Lars Pryds

 

Sven-Hauptmann_Collage-1962_35x21cm
Selv i collager med gamle bogstavskabeloner kunne Sven Hauptmann nære sig for at male videre – stofligheden fremkommer ved de fundne materialers egen kraft. Collage, 1962. 35 x 21 cm. Foto: PR

 

Rundt, rent og råt

Jens-Chr-Jensen_Assemblage_57x57x7cm_2015
Jens Chr. Jensen udforsker utrætteligt de æstetiske og spontane muligheder i cirklens form – her med overskårede stumper af fiberrør, komponeret til en næsten perfekt cirkel (assemblage, 2015. 57 x 57 x 7 cm). Foto: PR

 

Cirkulær asymmetri og rå perfektionisme – velkomponeret parløb i Galerie Pi

Af Lars Pryds | Kunstavisen nr. 4/2015

Jens Chr. Jensen har i mange år beskæftiget sig med cirklen. I 2013 opbyggede han på Vestjyllandsudstillingen i Tistrup et helt rum, som han kaldte “Cirkel varia” med et højt antal variationer af cirkler. Ved den lejlighed udtalte han, at han ikke rigtigt har “kunnet komme ud over det der med cirklen” – og man forstår hans fascination af denne grundform, der siden oldtiden har været betragtet som den mest perfekte af alle former og i mange kulturer været symbol for evigheden og den højeste grad af guddommelighed.

Det perfekte er til stede også her, hvor Jens Chr. Jensen viser værker skabt inden for de seneste to år. Men i cirklerne (og andre basale former som en kegle og en firtakket stjerne) rokker han ved symmetrien og perfektionismen. Dels ved at forskyde cirklens centrum, dels ved at opbygge værkerne af fundne materialer, registreret og hjembragt til atelieret.

Materialerne er industrielt fremstillede ledningstumper, bobspil-brikker, opskårede fiberrør eller metalplader, og de fleste er slidte, rustne eller på anden måde mærkede af brug eller af langvarige ophold i hårdt vejr. Jens Chr. Jensens kærlighed til det oversete og det forgængelige er tydelig, og med stor sikkerhed forlænger han levetiden for de kasserede materialer ved at give dem nyt liv i værkerne, så de måske – ved cirklens kraft – kan holde helt til evigheden.

Rå flader i balance
I Karin Ohlsens hjemland Tyskland er denne udstillings titel “Nicht ganz rund” et udtryk, man bruger om noget, der ikke er helt i orden. Hendes oliemalerier har samme rå taktilitet som Jens Chr. Jensens indsamlede materialer, men Karin Ohlsen har selv frembragt det “uperfekte” udtryk ved at bearbejde lærrederne med adskillige lag maling, der har fået lov at sætte sig som grove strukturer i fladen.

Motiverne er enkle – objekter som huse, møbler eller mennesker placeret i monokrome flader, flere steder indskrevet i en ujævn oval eller en skæv cirkel. Man kan lede efter det genkendelige i motiverne eller lade sig begejstre af den usædvanlige og stærke kontrast mellem den rå penselføring og den stramme komposition. Nok søger Karin Ohlsen det uperfekte – “tingene er mere interessante, når de ikke er helt i orden” – men samtidig er harmonien på det enkelte lærred udtalt – enkelte steder balanceret på plads af kunstnerens karakteristiske signatur.

Omkring 15 værker af hver kunstner præsenteres i en stram ophængning, hvor de enkelte værker får både rum og plads. En flot udstilling med to yderst forskellige kunstnere, der passer sammen.

10. april – 9. maj 2015
Nicht ganz rund
Karin Ohlsen og Jens Chr. Jensen
Galerie Pi
Borgergade 15 D
1300 København K
www.galeriepi.dk

 

Karin-Ohlsen_Nr-956_60x50cm_2015
Karin Ohlsen giver ikke sine malerier titler, kun numre. Dette er nr. 956 (olie på lærred, 2015. 60 x 50 cm). Derimod er hun ophavskvinde til udstillingens titel: “Nicht ganz rund”. Foto: PR

 

Karin Ohlsen: Nr. 783, 2015. Olie på lærred, 120 x 140 cm. Foto: PR
Karin Ohlsen: Nr. 783, 2015. Olie på lærred, 120 x 140 cm. Foto: PR

Cronhammar på forsiden

Kunstavisen-03-15-s1r

Kunstavisen – Danmarks eneste landsdækkende månedsavis om aktuel kunst – henviser på forsiden af det seneste nummer til Lisbeth Tolstrups anmeldelse af Cronhammars netop åbnede installation “H” i Cisternerne. Installationen er ren magi under jorden:

“… ‘H’ gør det muligt at træde ind i en anden dimension, hvor tid og sted fortoner sig i takt med at vandet fosser ned i kontrollerede, lysende søjler”, skriver Lisbeth blandt andet i anmeldelsen, der udover mit foto på forsiden har fået en flot hel side inde i avisen (s. 21, se herunder).

Ingvar Cronhammar: “H”
Frem til 29. november 2015 i Cisternerne, Søndermarken, Frederiksberg.
Åben tirsdag–søndag kl. 11–17.
Mere info: www.cisternerne.dk
Kunstavisen kan købes i abonnement som trykt avis eller digital udgave til smartphone, tablet og computer. Se www.kunstavisen.dk

Cronhammar_Cisternerne_Lars-Pryds_3190-low

Cronhammar_Cisternerne_Lars-Pryds_3229-low

Cronhammar_Cisternerne_Lars-Pryds_3196_low

Cronhammar_Cisternerne_Lars-Pryds_3217low

Alle fotos: Lars Pryds

Godt gruppearbejde i det grønne

M59_skovhuset_2015_2859_MarkanC-LO
M59 har på denne udstilling mindeophængninger for ikke mindre end fire medlemmer. Her er det Markan Christensens relieffer i træ, aluminium og lys. Forrest hans skulptur “Foldet træ”. Foto: Lars Pryds.

13 kunstnere præsenteres i respektfuld harmoni i Skovhuset

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 2, 2015

Kunstnersammenslutningen M59 opstod oprindeligt – i 1959, deraf navnet – som en lyrisk-abstrakt gruppe, hvis formsprog især var inspireret af naturoplevelser. Derfor er det ikke overraskende, at sammenslutningen har valgt at vise årets udstilling i Skovhuset, der er smukt beliggende midt i naturen ved Søndersø i Værløse.

Det er en erfaren gruppe, og dermed også en gruppe erfarne kunstnere, der her viser deres nyeste arbejder. Selv om de lyriske malere med tiden er udvidet med både bl.a. billedhuggere, tekstilkunstnere og keramikere, er naturen konstant til stede i udstillingen. Ikke kun lige uden for vinduerne, men især fordi man på tværs af både genrer og de forskellige discipliner, der arbejdes med, fornemmer en fælles klangbund, der ofte refererer til registrering af virkeligheden.

Udstillingen er nænsomt opbygget – hver enkelt kunstner har både plads og rum omkring sig. Hvor flere kunstnere deles om rummet, sker det i respektfuld harmoni. Ved indgangen møder man Hans Helge Nielsens landskaber under forvandling skarpt fulgt af Ole Bjørns lige så farvestærke og poetiske, men helt konkrete kompositioner med titlen “Bevægelige figurer”. Sammenhæng og forskellighed på samme tid – som det også er tilfældet i sammenstillingen af Herold G. Kristensens 18 blyantstegninger betitlet “Naturfragmenter” og Markan Christensens relieffer i træ og aluminium – begge i øvrigt mindeophængninger. Ligeledes mindes medlemmerne Lisbet Olrik og Ole Skou Olsen med mindre præsentationer på udstillingen.

Det er godt set at lade Lise Honorés kuglerunde og æg-formede unika-keramik spille op til Håkan Nyströms surrealistiske malerier, hvori en gennemgående figur har form som en terning – grundformerne mødes, og man glemmer næsten, hvor besværligt det pudsigt indrettede udstillingsrum med den dominerende trappe kan være både at færdes og udstille i.

På overetagen viser Grete Balle en lille serie kraftfulde arbejder i en blanding af maleri og collage, hvor stoflighed og struktur leder tankerne hen på de naturoplevelser, der har været inspirationen. Morten Tøgern eksperimenterer med maleri på gamle pressenninger og på en serie ‘staldtavler’, og endelig vises i det største rum værker af hele syv kunstnere – men atter tages der i ophængningen hensyn til, at selv om man er en sammenslutning, er udtrykkene både personlige og varierede. Derfor er det en stilfærdig fornøjelse at tage turen rundt blandt de i alt 13 udstilleres forskellige billedsprog.

M59 igen i Skovhuset
Til 1. marts 2015
Skovhuset, Værløse
www.skovhus-kunst.dk

M59_skovhuset_2015_2858_OleBjoern-LO
Ole Bjørns kvadratiske akrylmalerier “Bevægelige figurer” er ophængt i formation, så de danner en rytmisk helhed. Foto: Lars Pryds.

 

I kassen med Jan Wessel

wessel_sommerfuglekasse1-lo
Fotografier, geometriske mønstre, udklip og rigtige, men dog døde og musealt præparerede, sommerfugle er elementer i Jan Wessels sommerfuglekasser. Her i selskab med et citat fra den indiske filosof Ram Tirtha. Foto: Galerie Pi.

Sommerfugle, indsamling og ophobning er gennemgående temaer i Jan Wessels udstilling “Samlinger”.

Af Lars Pryds | Fra Kunstavisen nr. 1, 2015

Jan Wessels billedverden bliver man ikke færdig med på et øjeblik. Han samler billeder, objekter og motiver og kombinerer dem på sin egen måde, så der opstår nye, fascinerende fortællinger. Den aktuelle udstilling “Samlinger” i Galerie Pi er ophængt stringent, næsten som en museal installation, og der er masser af detaljer at gå på opdagelse i.

Omdrejningspunktet er 20 gamle, kasserede sommerfuglekasser fra Berlins naturhistoriske museum. De var tomme, da Wessel overtog dem, men med mærker efter de mange knappenåle, der har holdt de konserverede sommerfulge på plads.

Kasserne er nu fyldt med Wessels eget righoldige studiemateriale – stumper fundet gennem årene samt affotograferinger af tidligere værker eller udsnit heraf. Det er ikke et “katalog” over Wessels værk, men det tilbageskuende element, som er en del af collagens natur, er til stede. Referencer til begivenheder og fænomener uden for Wessels egen verden er fx den overraskende sammenstilling af Elvis Presley’s fingeraftryk, en skydeskive og et grafisk portræt af Franz Kafka. Wessel fortæller ikke en bestemt historie, men lægger op til mange fortolkninger.

Emnerne er omhyggeligt organiseret – og i respekt for kassernes oprindelige formål har Wessel naturligvis monteret det hele med knappenåle. Derved understreges oplevelsen af videnskabeligt indsamlingsarbejde, og der øves ikke vold på den atmosfære og stoflighed, der er indeholdt i fx det gulnede papirunderlag.

Nogle motiver er overført til film, hvorved lag-på-lag-effekten forstærkes. Letheden i de transparente lag kan også ses som en henvisning til sommerfuglens vinger, der jo i bevægelse synes helt gennemsigtige. Endelig er der atter sommerfugle i kasserne – hjemme i Danmark fandt Jan Wessel på en auktion en samling danske sommerfugle og har fordelt disse med nogle få i hver af kasserne fra Berlin. Ringen er sluttet – de smukke insekter er vendt hjem.

Sommerfugle i bevægelse kan opleves på udstillingen i to mindre installationer. I den ene er en lille håndfuld (kunstige) sommerfugle monteret på en ståltråd, der roterer i lokalet og imiterer det levende insekts flaksende flugt; i en vitrine anes bag hvidkalket glas en flok sommerfugle, der flyver mod ruderne – lyden er fuldstændig, som når en natsværmer ikke kan finde ud og støder ind i væg eller vinduer. To stilfærdige, men effektfulde ekstraoplevelser i en rigtig god udstilling, der dog er stærkest i de intense kassecollager. Sæt god tid af til at få alle historierne med.

Jan Wessel: “Samlinger”
9. januar – 11. februar 2015
Galerie Pi
Borgergade 15 D
1300 København K
Åben ons–fre 12–18, lør 11–14
www.galeriepi.dk

..

wessel_udstilling-samlinger
Jan Wessels kassecollager med sommerfugle er ophængt i stram symmetri i udstillingen, der dermed får et næsten musealt præg, hvilket giver god mening, da sommerfuglekassernes oprindelse var et naturhistorisk museum. Foto: Galerie Pi.
wessel_sommerfuglekasse2
Elvis Presleys fingeraftryk, en grafisk Franz Kafka og en skive fra et skydetelt. Der er materiale nok til at danne dramatiske historier i Jan Wessels sommerfuglekasser. Foto: Galerie Pi.
Wessel_Samlinger_Galerie-Pi-Pryds_11-lo
Enkelte collagemotiver er fotografisk overført til lyskasser, som Jan Wessel har bygget som supplement til de fundne sommerfuglekasser. Foto: Lars Pryds