Salonen 1.–30. september 2016

Lars Pryds er månedens kunstner i september:
Velkommen til fernisering tirsdag 6. september 2016 kl. 16-18

salonen-logoSalonen
Østerbrogade 222, 2100 Kbh. Ø
facebook.com/salonen.cafe

Udstillingen er åben til og med fredag 30. september, mandag–søndag kl. 10–18

Tilmeld dig event på Facebook

På udstillingen vises både collager på papir (se herunder) samt nye malerier i formatet 140 x 100 cm, der ikke tidligere har været udstillet.


Blidt skrattende helheder

“Lars Pryds’ billeder er storbybilleder. De enkelte lærreder og collager cirkler motivisk omkring bygninger, murværk og gadetegn vekslende med fundne fragmenter af tryksager, fotos og plakater. Helhederne kan give mindelser om storbyens til tider overfyldte og forrevne plakatsøjler, hvor reminiscenser af ældre budskaber overdøves af nye.

Alligevel opstår der, takket være kunstnerens evne til at komponere sine elementer hen over hver enkelt billedflade, altid en overordnet harmoni. Dette hænger også sammen med lag-på-lag teknikken, hvor de mere eller mindre larmende enkeltdele, det være sig gulnede fotos, poserende bikinimodeller og pin-ups, gamle rejsebilletter eller stumper af bølgepap, gennem laserende lag af farve afstemmes til blidt skrattende helheder.

Mange billeder rummer desuden tydelige, om end hemmelighedsfulde, vidnesbyrd om kunstnerens rejser rundt i verden.”

– Mag.art. Lise Seisbøll, i Pages of a Non-Existent Diary, 2012

Lars Pryds er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding (1983-1987) og har en Master i Design fra Kunstakademiet i København (2011-2013). Han debuterede som maler i 1985, er medlem af Billedkunstnernes Forbund BKF (fra 1989) og tidligere formand for Kunst2100, kunstnere på Østerbro (2014-16).

.

Lars Pryds: "Som var det ein", 2015. Collage på papir. 28,2 x 23,2 cm.
Lars Pryds: “Som var det ein”, 2015. Collage på papir. 28,2 x 23,2 cm.

.

Lars Pryds: "Uden titel (grey)", 2016. Maleri/collage på papir, 19 x 14,1 cm. Foto: Lars Pryds.
Lars Pryds: “Uden titel (grey)”, 2016. Maleri/collage på papir, 19 x 14,1 cm.

.

Lars Pryds: "Uden titel (J med zig-zag)", 2016. Maleri/collage på papir, ca. 18,9 x 13,8 cm. Foto: Lars Pryds.
Lars Pryds: “Uden titel (J med zig-zag)”, 2016. Maleri/collage på papir, ca. 18,9 x 13,8 cm.

.

Lars Pryds: "Blomster-Bra", 2016. Acryl mm på lærred, 140 x 100 cm.
Lars Pryds: “Blomster-Bra”, 2016. Acryl mm på lærred, 140 x 100 cm.