Stoflig overdådighed
af Lisbeth Tolstrup

Offentliggjort 1. oktober 1996 i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Under den fælles titel Textile Route Wirework er det lykkedes den belgiske interesseorganisation La Dentelle un Art at skabe et bæredygtigt afsæt for fornyelse af den moderne tekstilkunst.

Efter at den internationale biennale for tekstilkunst i Lausanne tidligere på året lod meddele, at der ikke længere eksisterede et CITAM (Centre Internationale Tapisserie Ancienne et Moderne) har der været mange gisninger om hvor vidt den moderne tekstilkunst ville uddø med biennalen. Ikke at selve udstillingen var synonym med tekstilkunsten og alle dens udøvere, men fordi den især i de første år fra 1962 og frem til midten af 1980'erne betød et forum for eksperimenter og nytænkning indenfor området.

Flere forsøg har været gjort, det gælder f.eks. den hollandske udstilling Flexible med tilhør til Textilmuseet i Tilburg og den nøjsomme, men vedholdende biennale for minitekstiler i den ungarnske by Szombathelyi. Alligevel mangler den dynamik, der gjorde Lausanne væsentlig i de første år. Den genfindes til gengæld i Belgien, hvor både denne, den fjerde Betonac-udstilling til fulde dokumenterer at ildsjælen flammer, godt hjulpet på vej af et godt organisationstalent og en ordentlig økonomi.

Betonac fungerer på flere planer, dels er den en selvstændig jureret udstilling, første gang afviklet i 1985 - i øvrigt senere vist på Sønderjyllands Kunstmuseum i Tønder - anden gang i 1988 og tredje gang i 1992, dels udgør den en del af det samlede udstillingsprojekt Wirework Textile Route. Denne den fjerde udstilling adskiller sig markant fra de øvrige ved at have blødt den tidligere så stærke forbindelse til kniplingerne op til fordel for et bredere udtryksfelt.

Kniplingerne har som så mange andre tekstile teknikker gennemlevet en renæssance fulgt af mere eller mindre heldige forsøg på fornyelse. Det er altid et problem at ville ændre ideologien for en teknik. Kniplingerne - de syede som de kniplede og senere hæklede - tjente tidligt et rent dekorativt formål og blev som sådant udviklet til et højt teknisk niveau i 1600tallet til fryd og fornøjelse for såvel adelige, som kirkelige og borgerlige brugere. Som traditionen byder gled folkeliggørelsen ind over dette eksklusive håndværk, der først blev grovere og siden industrialiseret.

Ildsjælen fra Sint-Truiden, Betty Boulez Cuykx, forelskede sig i sin hjemegns traditionelle kniplinger og begyndte at sætte sig grundigt ind i teknikken for omkring 20 år siden. Hendes største fortjeneste blev at hun ret snart formåede at tilføre feltet et helt moderne formsprog inspireret af et stramt minimalistisk kunstsyn. Fra den lidt tunge dekoration formåede hun at arbejde sine værker op i formater, der naturligt kunne spille op til såvel moderne som mere traditionel arkitektur.

Betty Boulez Cuykx grundlagde organisationen La Dentelle un Art i 1985 og debuterede med egne arbejder på biennalen i Lausanne i 1987. Dermed indskrev hun sig i den tradition, at det er kunstneren selv, der sikrer nerven. Gode eksempler er Jean Lurçat i Lausanne og vores hjemlige Nanna Hertoft i sammenhæng med Den Nordiske Tekstiltriennale, der i øvrigt blev vist første gang i 1976.

Wirework
Selve begrebet er en konstruktion skabt til lejligheden. Wire forståes bredt som tråd og work som både det nære værk udført af den enkelte kunstner og som selve håndværket. Fortsættelsen, Textile Route dækker over et væld af udstillinger, 12 i alt, der på fornemste vis trækker linjerne op fra den rigdom af traditionelle tekstiler, syede, som kniplede, området er så rig på, videre til de seneste eksperimenter og forsøg på den internationale arena.

På selve Betonac er udstillet 31 værker udført af 26 kunstnere fra i alt 12 lande, med Australien, Japan og USA som de fjerneste, hvortil kom en fin repræsentation fra Europa. Der har været indsendt mere end 700 værker fra 44 lande, hvilket givet et fingerpeg om hvor stort behovet reelt er for netop en jureret udstilling. Dette års tema byggede på et dobbelt spil mellem begreberne transparens og skrift. Fint løst af mange kunstnere, der med dette afsæt søgte nye veje i deres eget arbejde.

Blandt de øvrige moderne udstillinger var det især Fiber Arts, der rummede arbejder af 15 inviterede kunstnere, igen med tilhør over hele verden, som gav plads til udvikling og fornyelse. Til overdådighed var der gjort plads til en separat udstilling af studiearbejder fra en række akademier og kunsthåndværkerskolen, hvor man havde valgt at følge opfordringen til at gå nye veje i det klassiske område. Her blev der eksperimenteret ikke bare med med teknikken, men også med materialerne og selve den provokation, der ligger i at ville udvikle et felt som det tekstile.

Klassikken
Ud over de omtalte udstillinger, som i øvrigt kun er et udsnit af aktuel tekstilkunst, vises en ren rigdom af klassiske tekstiler. På Abbediet i Sint-Truiden vises i dæmpet belysning netop udgravede fund fra middelalderen, dygtigt analyseret og dokumenteret. Værker, der med en enestående detaljerigdom rækker langt ud over bare det at se et gammelt stykke tekstil. Her er simpelt hen tale om et stykke levende kulturhistorie.

I den stedlige Vor Frue Kirke sted er der åbnet for et væld af rige kirketekstiler, der med en overdådighed af metalbroderier viser den formåen og fabulering, der for flere hundrede år siden gjorde hvert enkelt stykket til et mesterværk. Endelig er det lykkedes at få åbnet skattekisterne hos nonneordenen De sorte Søstre, der i mange år varetog undervisningen i knipling og finere broderier i Sint-Truiden.

Moden før og nu
Fra Sint-Truiden er samarbejdet gået på tværs til Limburgprovinsens øvrige tekstilt relaterede museer og samlinger. Igen er der kun foretaget et udpluk af den imponerende stribe af begivenheder. Blandt de største er den tredelte udstilling, der vises på Modemuseet i Hasselt. Her er grundstammen to deludstillinger, opbygget af museets egen samling. Den ene dækker kniplinger i kirkeligt festtøj, mens der i den anden sættes fokus på kniplingen som dekorativt element i beklædning gennem 200 år. Dertil kommer en veldisponeret akademiudstilling, der viser modens udviklingslinjer i dette århundrede.

Som kronen på værket har man fra museets side valgt at invitere fotografere fra hele verden til at give deres bud på begrebet transparens og krop. Resultatet er blevet en æterisk, ren og veldisponeret udstilling over et klassisk emne - kroppen. Med fortolkningen af transparens er der trukket en fin linje tilbage til et andet af Wireworks udgangspunkter - transparens og skrift.

| back to art text gallery | home |