Lyden af en Jaguar...
af Lisbeth Tolstrup

Offentliggjort første gang 13. marts 2000 i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det er sjældent, at der ligefrem headhuntes danske tekstildesignere til større stillinger i udlandet. Ikke desto mindre er det sket for Dorte Bo Bojesen, tidligere chefdesigner i tekstilvirksomheden Gabriel i Aalborg, nu på vej til Borgstena Textile i Sverige og nye udfordringer indenfor noget så specielt som interiørtekstil til biler.

Det er ikke kun vægten, navnet og prisen, der afgør forskellen på hvordan det lyder, når man smækker døren i en Jaguar, en Volvo eller en Lada. Kvaliteten af tekstilerne inde i bilen spiller en overraskende stor rolle. Sådan lød en del af introduktionen til Dorte Bo Bojesen, da hun efter moden overvejelse sagde ja til at blive designmanager i virksomheden Borgstena Textile med fast hjemsted i Borås i Sverige og kunder over det meste af verden.

Dorte Bo Bojesen er industriel designer indenfor tekstil. Hun er i dag 40 år og har gennem de sidste 11 år haft fast tilknytning til Gabriel i Aalborg, en af de store tekstilvirksomheder, der i Danmark producerer til det såkaldte kontraktmarked. Det vil sige gardin- og møbelstoffer til kontor, konference, hotel, teater og transport, steder hvor der stilles særlige krav til udseende, holdbarhed, slidstyrke og ikke mindst lav brændbarhed.

For mange er det de skjulte tekstiler, der ofte først bemærkes, hvis de ikke er der, eller fremtræder for tydeligt, enten på grund af farven, mønsteret eller kvaliteten. Hvad de færreste ved er, at der bag overskriften kontraktmarkedet også gemmer sig en verden af regler, skrevne som uskrevne, ufravigelige krav og en benhård konkurrence på stil, smag og salg.

Hvis efternavnet Bo Bojesen lyder bekendt, er det ikke helt uden grund. Familien rækker bagud til bl.a. Kay Bojesen, guldsmeden, der blev værdsat over hele verden for sine elskelige træfigurer, hvoraf den hængende abe, den trinde bamse og den bevægelige elefant i teaktræ fra 1950'erne idag indgår som samlerobjekter i mange hjem og stadig produceres. Selv var Dorte Bo Bojesen dog i sine tidlige år overbevist om, at hun skulle være jordemoder og betragtede sine stadige tekstile eksperimenter med pinde, nål og tråd som rene fritidssysler.

Fra fritid til fag
Efter sin HF-eksamen vendte Dorte Bo Bojesen næsen mod Fjernøsten, hvor især tekstilerne og deres eksotiske mangfoldighed tiltrak sig hendes opmærksomhed. Det førte til et ophold på Husflidshøjskolen i Kerteminde, hvor vævelinjen den gang blev ledet med faglig hård, men kærlig, hånd af Else Stampe Andersen, aldrig kaldet andet end Stampe. Her lærte hun respekten for det vævehåndværk, der siden skulle blive grundstammen i hendes arbejde som tekstildesigner. Værktøjet væven, med alle de forunderlige spilleregler og muligheder, blev udforsket på en måde, som var den et rent instrument for eksperimenter. Dermed blev den grundlaget for den kvalitetsfornemmelse, der rækker fra blot at kunne væve pænt og ordentligt, og lige ind i talentet for at designe i større målestok.

I 1983 søgte hun ind på tekstillinjen ved Kunsthåndværkerskolen, idag Designskolen Kolding. Efter at have gennemført de første to år, tog hun til Japan for at følge undervisningen på den berømte Kawashima Textile School i Kyoto. Berømt for sin eksperimenteren, men også for koblingen til den klassiske japanske tekstiltradition, der rækker flere hundrede år tilbage til silkeproduktion og vævning af traditionsrige metervarer i netop silke. Under opholdet traf hun den danske væver og designer Kim Naver, som gerne så det unge talent på sin vævestue.

Dermed var vejen banet for en flytning til København, hvor Dorte Bo Bojesen dels vævede en kort periode for Kim Naver, dels valgte at fuldføre sin uddannelse på Skolen for Brugskunst, nu Danmarks Designskole. Ved hendes afgang, som den afsluttende eksamen hedder i den branche, kom en af censorerne fra tekstilvirksomheden Gabriel i Aalborg. Hun så talentet i afgangsprojektet og vendte kort tid efter tilbage for at ansætte Dorte Bo Bojesen.

Det kommercielle
Hos Gabriel var der en årelang tradition for at udvikle og uddanne folk, så der var god plads til at sætte sig ind i de nødvendige mekanismer, tekniske såvel som økonomiske. Samtidig var der en udvikling igang i firmaet fra at være en ren grossistvirksomhed, til i stigende grad at være producerende. Det skete bl.a. i forlængelse af opkøbet af Kjærs Mølle midt i 1980'erne, en lokal virksomhed, der netop havde tekstilproduktion som sit hovedfelt.

For Dorte Bo Bojesen blev de første år, fra 1988-92, både en omstilling og en yderst lærerig periode. Samtidig fik hun mulighed for at udvikle og afprøve nye tekstile ideer. I 1992 blev hun udnævnt til chefdesigner, med særligt ansvar for såvel interne, som eksterne designere og dermed idéudvikling af tekstil til kontraktmarkedet. Her findes de store kunder internationalt og ved sin fratræden i år kunne hun forlade en balance, der lød på at eksporten omfattede 70 procent af virksomhedens produktion.

Design - hvordan?
Indenfor tekstildesign arbejdes der ud fra forskellige koncepter. Et gælder kollektionstankegangen, et andet en mere individuel arbejdsform, med løbende udvikling af prototyper i samspil mellem designeren og den enkelte kunde. Ved kollektioner udvikles en lang række forslag til kvaliteter, som siden afgrænses i antal, for til sidst at fremstå som et harmonisk hele.

Blandt de udvalgte kvaliteter kan kunden så bestille sine varer. Overfor står den mere individuelle arbejdsform, hvor kunden først fortæller om sine krav og forventninger, hvorefter designeren eller designerteamet går i lag med at udvikle et koncept, dvs. ideer til løsning af opgaven.

Når det gælder tekstil til biler, er det almindeligt med udviklingsforløb, der kan vare op til tre år eller mere. Det sker typisk i en tæt dialog mellem den producerende virksomheds designafdeling og en ansvarlig tekstildesigner, der dermed indgår i det samlede team. Her bliver det Dorte Bo Bojesens opgave at sikre et innovativt forløb i en stadig søgen og afdækning af nye muligheder indenfor feltet.

Traditionerne
Historierne omkring de tekstilvirksomheder, der i Europa har overlevet frem til idag, ligner ofte hinanden. Mens der i England og Frankrig opstod virksomheder indenfor feltet allerede i midten af 1700-tallet, gik der omkring 100 år, før den samme industrielle revolution bredte sig i Norden. Udløberne kendes idag ofte som familievirksomheder, der kan se tilbage på mange forandringer, interne opkøb og tilpasninger.

Den mekanisme gælder også Gabriel, der blev grundlagt i 1943 som et personligt firma af Robert Gabriel og Borgstena Textile, der netop har rundet de 75 år. Mange virksomheder er gået til undervejs, enten fordi de ikke har kunnet tilpasse deres produktion, eller fordi den øgede produktion i andre tekstilproducerende lande har udgjort for stor en økonomisk konkurrence.

Det spil er en del af hverdagen for Dorte Bo Bojesen. Hun kan se tilbage på sine udviklingsår hos Gabriel med stolthed. Dels har hun selv fået lov at udvikle sig i en designertradition, der i sammenhængen Gabriel blev tegnet af koryfæer som Tove Kindt Larsen (1906-1994) og Rolf Middelboe(1917-1995), dels har hun været med til at styrke den kvalitetsudvikling, der har gjort, at virksomheden i dag er velkonsolideret på kontraktmarkedet.

Det nye regi er lidt anderledes. Her er familieforetagendet Borgstena Textile idag en del af et større hele, hvori der bl.a. indgår Marks Pelle Vävare, produktionsvirksomhed indenfor boligtekstil, og Bema Quilting, der primært producerer sportstøj.

Nye udfordringer
Fremtiden som designmanager i Borgstena Textile rummer udfordringer på flere planer. Et gælder selve det at kunne mærke pulsen indenfor feltet og være med til at påvirke området automobiltekstiler. Her som andre steder er der tale om mode, trends og smag. Hvad der betragtes som smukke og interessante mønstre og farver i Japan, vil måske have svært ved at vinde indpas i Norden, ligesom tyske og amerikanske forestillinger om god smag stiller atter andre krav.

På et andet plan gælder udfordringen det at skulle holde styr på de 12 designere, der til stadighed arbejder på at udvikle nye kvaliteter og kollektioner. Nogle sidder i Sverige i modervirksomheden, mens andre er placeret i Tyskland og USA.

Blandt Dorte Bo Bojesens egne forestillinger om at få en finger eller to med i spillet om fremtidens automobiltekstiler, fylder drømmen om farver en del. Hvorfor ikke lege med nuancerne og skabe skalaer, der kan tilpasses de farver, mode eller ej, som der til stadighed udvikles, også indenfor denne branche. Med egne ord: "Større sammenhæng mellem interiør og eksteriør på en bil".

| back to art text gallery | home |