Kender du typen
af Lisbeth Tolstrup

Offentliggjort første gang 24. juni 2000 i Morgenavisen Jyllands-Posten.

e-Types er et ordspil, et arbejdsfællesskab og navnet på en succesfuld ung grafisk tegnestue. Ordspillet gælder en humoristisk association til e'et kendt fra tilsætningsstoffer og typer, types, typografi - det at få bogstaver og ord til at spille sammen uanset mediet, hvilket også er udgangspunktet for tegnestuens arbejde.

Den gang vi startede, ville vi gerne lave skrifter uden fordomme og regelbundne bindinger". Så enkelt og så kompliceret lyder en af programerklæringerne fra e-Types, der ser skrift og formgivning af skrift som det væsentligste i deres grafiske arbejde. De vil gerne slå et slag for det poetiske i tingene og samtidig fastholde retten til at starte fra bunden, at se punktummet som et billede og muligheden for at skabe følelsesmæssigt rum i hvert enkelt produkt.

Store ord, store visioner. Spørgsmålet i dag - snart tre år efter start - gælder selvfølgelig om visionerne holder og om det er muligt at finde kunder ud fra så filosofiske ideer i en branche med kamp om kunderne og de gode opgaver.

Og svaret er et rungende ja - e-Types er faktisk selv lidt forundrede over, hvor godt det går. Måske fordi de har formået at sende klare signaler og dermed rammer deres potentielle kunder direkte, måske fordi der går lidt sport i at kunne - det der med at lege sig professionelt og bevidst gennem tingene. Flere af folkene bag e-Types sender positive tanker tilbage til årene på Danmarks Designskole, hvor deres daværende studieleder, Karen Blincoe, introducere nogle af branchens bedste navne.

Blandt guru'erne tælles David Carson fra New York. Han regnes blandt de første i den bølge af grafikere, der gennem de senere år har arbejdet med typografi som et egentligt kunstnerisk udtryk.

Friheden at kunne selv
I den grafiske branche - hvilket også omfatter designdelen - er det ret almindeligt, at man som nyuddannet følger en eller flere etablerede kolleger i branchen. Det nåede de gode folk ikke rigtigt, de kastede sig i stedet direkte ud i branchen, hvor de i dag fungerer som et anpartsselskab med fem ejere, Rasmus Ibfelt, Rasmus Koch, Jonas Hecksher, Marie Lübecker og Jens Kajus.

De øvrige tre Jannick Knudsen, Adrian Täckmann og Oddbjørn Unnset indgår i helheden med hver deres arbejdsfelt. Alle er med når det gælder brainstorming og strategiplanlægning, men efterhånden har det vist sig praktisk at uddelegere ansvaret for den enkelte opgave. Den eller de ansvarlige kan så bruge resten af gruppen som sparringspartnere og idémagere. Samtidig er det nødvendigt for den professionelle frihed, at der til den enkelte opgave og den enkelte kunde er faste folk tilknyttet.

Det er fint at være en del af en sammenhæng, men ofte er det bedre og mere praktisk at stå for en hel produktion. Derved kan inddrages de rigtige fotografer, de rigtige trykkerier, med forståelse for den enkelte opgave, og endelig tekstere eller andet godtfolk, der i det enkelte tilfælde kan blive brug for. Som gruppe har e-Types et omfattende netværk, der bliver stadig større. De får mange uopfordrede henvendelser og især i forlængelse af undervisning møder de stor interesse omkring det helt enkle spørgsmål - "Hvordan kommer man i gang"?

Direkte adspurgt lyder det samstemmende fra de to gange Rasmus - Ibfelt og Koch - "Hold fast i intuitionen og fagligheden, vælg fra og sig nej, hvis ikke kemien passer og som det sidste - brug Jeres egne erfaringer med det samme". Især sidstnævnte må siges at være en yderst kontant melding efter så kort tid på banen, men kort eller ej, strategien lader til at holde.

Den nye stil
Under besøget på den travle tegnestue slår det mig, at for få år siden ville rummet have været domineret af kæmpe tegneborde, markerpenne og masser af blokke. Idag er det computere med store skærme, der udgør den visuelle profil i det rå rum med det flotte lys. Eneste supplement er en imponerende reol fyldt med faglitteratur og illustrative eksempler på tegnestuens egne produkter, Teknikeren, Eurowoman, samt Munthe + Simonsen, for blot at nævne nogle.

Bag en af skærmene sidder Marie Lübecker, der netop nu er i gang med en af e-Types' faste opgaver, nemlig lay out og opsætning af Teknikeren, foreningsblad for Teknisk Landsforbund. Opgaven kom i hus efter en inviteret konkurrence med tre deltagere. Bladet udkommer en gang om måneden og udvikles i et stadigt samspil med en redaktionssekretær fra foreningen og folkene hos e-Types. Udfordringen ligger i at kunne forny et blad med faste traditioner og samtidig med potentiale til at nå flere læsere, hvis grafikken bliver lettere og mere nutidig.

Eksemplet leder ind til spørgsmålet om, hvordan tegnestuen egentlig får sine opgaver. I langt de fleste tilfælde sker det gennem netværk og anbefalinger, eller som en ringe i vandet effekt. Dvs. at en måske forholdsvis lille opgave kan lede frem til endnu en og endnu en.

Blandt de store
Det er fristende at stille spørgsmål omkring selve det at finde kunder i en tid med hektik omkring den teknologiske og digitale udvikling. Kampen er hård, de politiske signaler peger i retning af stordrift og fælles markedsføring på internationalt plan, mens diskussionen går på fremtiden for de papirbårne medier kontra de digitale. Svaret bæres af henvisningen til en af e-Types seneste kunder, det svenske firma Framtidsfabriken, der gerne ville have et nyt image i forbindelse med større international positionering og ændring af navnet til FramFab.

Gennem idéudveksling og udviklingen af en brugbar typografi, opstod to bærende ideer. Den første var at vende det endelige logo på hovedet - overført til forestillingen om at digitale løsninger ofte opstår ved at gøre netop det - at vende tingene på hovedet.

Den anden idé gjaldt brugen af et ikon, langt de fleste efterhånden kender, nemlig den dobbelte pil - fast forward - der sætter spoling i gang med ekstra tempo. Derved lykkedes det at skabe et forundringslogo, let aflæseligt og med direkte relationer til de bærende ideer i firmaet. Rasmus Ibfelt erindrer præsentationen, der var præget af nogen nervøsitet. Det var knald eller fald. Ville folkene bag firmaet stå helt af på ideen om de omvendte bogstaver, eller ville de acceptere? De accepterede, og mere end det. Efter logoet fulgte opfordringen til at lave tryksager mv. Et typisk eksempel på effekten af ringe i vandet.

Poler i branchen
Det kan forekomme nærliggende, at et firma som FramFab, drevet af unge ambitiøse mennesker, søger et grafisk design, der er i overensstemmelse med deres egen identitet. Mere overraskende er det, at et hæderkronet og yderst traditionelt forlag som Gyldendal går samme vej.

Her var opgaven udformningen af et nyt designprogram. Det førte til en omfattende historisk research og med den nogle af de store grafikere, der har været tilknyttet det. Arbejder af Erik Ellegaard Frederiksen og Austin Grandjean blev nøje analyseret og beundret, samtidig med at der langsomt men sikkert blev arbejdet nye ideer igennem. Balancen skulle overholdes - nemlig mellem det at forbinde det klassiske med en trinvis og harmonisk fornyelse.

I opgaven for Gyldendal blev det grafiske indledningen til en undersøgelse tilbage fra forlagets etablering i 1770. e-Types bedste skriftdesigner gik løs på opgaven, en anden tegnede på tranen, der gerne måtte associere den tidligere trane og samtidig gerne forny symbolikken, undervejs deltog alle i diskussionen0. Detaljerigdommen er overvældende. Et kig ned over et alfabet afslører hvor små margener, der er afgørende for helheden, hvor lidt der skal til for at skønheden balancerer. Rettelser bliver føjet ind med rødt omkring de sorte typer. Visuelt er der balance mellem de tidlige skrifter og de nyeste.
De to eksempler viser i al enkelhed, hvordan e-Types gerne vil arbejde. De opgaver, der tages ind, vendes og drejes, ses måske lidt ovenfra for så at blive en udfordring, der skal løses. Midlerne er professionel begejstring, glæde over at være midt i grafikken og lysten til at være klassens frække dreng - bare lidt.

| back to art text gallery | home |