Hankatten
af Lisbeth Tolstrup

Offentliggjort første gang 10. juni 2000 i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Thomas Dickson er designer - og arkitekt - og skribent - og netfreak og designrevser, for nu at tage yderpunkterne først. Det hele bindes sammen af en stadigt ulmende kærlighed til den gode form og retten til at arbejde med den - con amore som mere kommercielt.

Til tider skygger holdningerne for det faktum, at manden bag Tomcat Design - Thomas Dickson - rent faktisk er en god designer. Hans meget visuelle, og måske mest folkelige gennembrud til dato, kom i 1997 med tragten Calla, der er intet mindre end en yndefuld og let gendigtning af noget så prosaisk som en tragt til brug i køkkenet.

Calla blev den gang sat i produktion af Royal Copenhagen, nu Royal Scandinavia, men blev lidt malplaceret markedsført mellem nips og vaser, i stedet for blandt køkkenting og -redskaber. Det rådes der forhåbentlig bod på i løbet af året, hvor tragten tages med i det samlede koncept Boda Nova, der bl.a. omfatter produkter fra den svenske virksomhed Höganäs.

Selve tragtens form bygger på en krydsning af en almindelig tragt og blomsten Calla. Ved at gennemtegne og gennemtænke funktion og form opstod efterhånden den nødvendige forenkling. Derefter kom afprøvningen af materiale og detaljer. Den traditionelle hank, ofte set som en lille irriterende flap er afløst af en fint formet runding, der gør det nemt at holde tragten med den ene hånd og hælde med den anden.

Calla vakte berettiget opsigt og kom ret hurtigt med på flere udstillinger og museer. Blandt dem Biennalen for Kunsthåndværk og Design på Nordjyllands Kunstmuseum i 1997, den permanente samling på Chicago Atheneum samme år, efter at have fået den amerikanske pris Good Design, og endelig er den taget med i salgskollektionen på Museum of Modern Art i New York. Alt sammen helt fint efter Thomas Dicksons mening, blot mangler han den bredde, der gør at andre mennesker, ud over museernes gæster, finder på at købe et produkt udviklet til daglig brug.

Hvorfor Tomcat Design?
Der er flere grunde, én gælder spillet mellem ordet Tomcat (engelsk for hankat) og katten i logoet, en anden refererer til flyet Tomcat, et raffineret jagerfly udviklet i slutningen af 1960'erne til US Navy og kendt for sin funktionsdygtighed, trods det at prøveflyet ikke holdt så specielt længe efter luftdåben i 1970.

En helt tredje er, at initialerne svarer til Thomas Dicksons egne og dermed på én gang fungerer rent praktisk og samtidig lægger lidt afstand til navnehysteriet i branchen.

Endelig er der den fordel ved navnet, at det ikke direkte fortæller, hvad der designes. Calla-tragten er nævnt, nok så væsentlig er formgivningen for firmaet Tonica Elektronik, der udvikler medicinsk udstyr. Samarbejdet begyndte for omkring otte år siden og har udviklet sig fra produktdesign til grafisk design og rådgivning om corporate identity. Et godt eksempel på, hvad samarbejde kan føre til.

I dag fungerer Tomcat Design, geografisk rodfæstet ved indløbet til Københavns Havn, som base for de mange udadvendte aktitiviteter Thomas Dickson indgår i. I nogle sammenhænge arbejder han som solist, men i langt de fleste som med- og modspiller, til tider som designer, andre gange som skribent eller fotograf.

I perioden fra 1990 til 1996 arbejdede han bl.a. sammen med designeren Steve McGugan. Blandt de produkter, der kom ud af det er en prisbelønnet og ofte udstillet lydmåler for Brüel & Kjær. Siden har han mødt opfinderen og ingeniøren Palle Jensen, idémanden bag den eldrevne kombibil Ruf. Da de to herrer traf hinanden i "Dansk Selskab for Kreativitet og Innovation" omkring 1992 var udgangspunktet en god diskussion, der mundede ud i en vision om at ville arbejde sammen.

Palle Jensens idé med Ruf'en var at skabe en eldreven bil, der både kunne fungere som et selvstændigt køretøj på fire gummihjul og desuden kunne indgå som element i en kollektiv bytrafik, styret af en form for monorail.

Mens Palle Jensen arbejdede videre med teknikken, gik Thomas Dickson i gang med formen. Han valgte at bygge en mock-up, hvilket gjorde det muligt at fornemme helheden. Lige nu er dét projekt på vej til en fysisk og naturtro test på en prøvebane i Ballerup.

Far og mor design
Under samtalen falder der flere drøje hug til de danske virksomheder, der hellere vil lade traditionen råde, end prøve kræfter med det aktuelle designpotentiale. En udvikling, der gennem de sidste 10 år, ifølge Thomas Dickson, har resulteret i en alt for ringe udnyttelse af den talentmasse, der er at finde blandt unge designere.

»Mange familiedrevne virksomheder kører alt for langt ud i far og mor design,« mener han og hentyder til det fænomen, at det traditionelt ofte er chefen selv og dennes familie, der produktudvikler og designer i virksomheden og kun sjældent går i dialog med udefra kommende designere.

»Her bør gøres en indsats«, fortsætter Dickson, »og det gælder i erhvervs- og designorganisationerne, i lighed med TIC- og design-centre samt de øvrige designformidlere«.

Det han ser som problemet er, at det er på grænsen til deprimerende, at der fra politisk hold er stor velvilje omkring design, at uddannelserne er inde i en bevidst udvikling, men at selve formidlingen og anvendelsen af design, og dermed designere, lader meget tilbage at ønske.

»Det er ikke specialbehandling eller tilskud, de yngre designere har brug, blot fair konkurrence og fjernelse af diskrimination«.
Ordene er Thomas Dicksons, som han skrev dem i en kronik i Berlingske Tidende for nogle år siden. Han mente den gang, som han mener i dag, at Dansk Design Center har fået for stor magt på bekostning af den dialog med vækstlaget, der er selve grundlaget for nyt og innovativt design.

Udtalelserne sker dels med hans baggrund i det fagpolitiske arbejde i Foreningen af Danske Designere, dels som en konklusion på de mange dialoger omkring brugen af design, Thomas Dickson til stadighed er inde i som foredragsholder og underviser over hele landet. Gennem de sidste par år er han blevet stadig mere optaget af selve den kreative proces, hvad den kræver og hvad det er, der gør det så vanskeligt for fagets udøvere at komme fra deres uddannelse, eller tegnestue, og ud i den pulserende kommercielle virkelighed.

Netværk på flere planer
Da Kulturministeriets Designfond i 1997 stod bag ideen om at præsentere danske kunsthåndværkere og designere under arbejdstitlen Exponent mødte Thomas Dickson guldsmeden Henrik Darlie, der som en af de første herhjemme var dybt fascineret af de muligheder for kommunikation, der lå på nettet.

Året efter stod de bag en netbåren version af Exponent og sammen udviklede de ideen om at skabe et netmagasin for design og formgivning, som gerne måtte være lidt pågående og samtidig informativt og dybdeborende.

Det skete på et tidspunkt hvor Thomas Dickson, trods kronikker, artikler, forord og muligheden for at skrive for dagbladet Information, manglede et åbent medie. Det blev til Megazinet.dk, en Dickson/Darlie produktion på internettet, der i bedste PH-stil stiller spørgsmål ved det givne indenfor design og arkitektur. Direkte adspurgt om visionerne for egen fremtid som designer, lyder svaret:

»De fysiske produkter vil nok være der, selvom de bliver færre, mens de netbårne vil accelerere, og det passer mig rigtig godt!«

| back to art text gallery | home |