| | back to art text gallery | home | |
|
Tekstil i bevægelse Offentliggjort første gang 1989 i: Lyse Strømme, udstillingskatalog, Århus Kunstbygning. Genoptrykt 1995 i: I Anden Position - Udvalgte skriverier 1980-1995. Forlaget Bogto. Begreberne omkring textilt kunsthåndværk har gennem snart lang tid været inde i en veritabel hvirvelvind af frugtbar forvirring. Samtidig er grænserne mellem netop det textile kunsthåndværk og textilkunsten bevægelige og underlagt stadige nyfortolkninger. I denne sammenhæng ses ganske bort fra det textile felt, der er sammenhængende med industrien. Tilbage står så de områder, der udspringer af en klassisk håndværksopfattelse, for siden at være blevet udviklet i udtryksmæssig retning. Så længe textile arbejder kan bedømmes udelukkende ud fra kvalitative normer, kan tvivlen tøjles og subjektive smagsbegreber holdes i ave. Sværere bliver det, når der inddrages et kunstbegreb uden særlig tradition og dermed fast referenceramme. Traditionelt har textilkunst været forbundet med vævede arbejder i form af billed- eller andre tæpper, eller broderier og kniplinger anvendt blandt samfundets spidser og til dekorative formål. De mere ydmyge områder som strikning og hækling, eller oldtidsteknikkerne sprang og nålebinding, har ikke i samme grad været forbundet med en billeddannende udtryksside. Det textile kunsthåndværk befinder sig ofte midt mellem en håndarbejdsopfattelse, funderet i 1800-tallets tidsbillede med de opløsningstendenser industrialiseringen bragte ind i familie- og samfundsmønstre, og et textilkunstbegreb skabt i årene efter anden verdenskrig. Et mere synligt udtryk for sidstnævnte lykkedes det først at skabe med etableringen af textilbiennalen i Lausanne i 1962. Efter mere end 25 års virke har den på nuværende tidspunkt udspillet sin rolle som den store fornyer, men må stadig tilskrives en inspirationsværdi af uvurderlig betydning for mange af de udstillinger, der afholdes i textilkunstens navn. Set med hjemlige briller er det til dels lykkedes at undgå den nedbrydende strid, der har hersket blandt textilfolk internationalt. Stridens æble har endnu en gang været afklaringen af hvad der var mest værdifuldt, en teknisk-håndværksmæssig opfattelse af kvalitet, eller en eksperimenterende afprøvning af de yderste grænser for hvad textil kunne bære som begreb. Det er inden for førstnævnte gruppe, der gennem det sidste årti har spiret en renæssance for mere traditionel billedvævning. En retning udspringer her af gobelintraditionen, mens en anden er stærkt påvirket af en mere etnografisk registrering af vævning fra den tredje verden. Inden for begge findes dog varianter og eksempler på udnyttelse af moderne teknologi såsom computerstyret opbinding, fotomanipulerede billeddannelser eller udnyttelse af kunstfibre hentet i industrien. Overfor findes så et sandt eldorado af eksperimenter. Det er endnu ikke lykkedes at finde et fælles begreb, der kunne rumme det hele. Desuden har det vist sig at visse dele, eksempelvis papir, fra at indgå i det nye textilkunstområde, har groet sig stærkt nok til at stå alene. Det har så igen bevirket en gensidig inspirationsværdi med helt nye udtryk til følge. Det er også i dette område, at en definition baseret på teknik og materialer ikke længere er rumlig nok. I praksis viser det sig også, at visse textilere efter at have gennemløbet en textil udvikling, søger andre udtryksområder såsom skulptur, grafik eller video. Dermed får den textile bevægelighed en rækkevidde uden begrænsning. Afsøgning og udforskning vil til stadighed finde nye udtryk.
Kommentar fra genoptrykket:
| back to art text gallery | home | |