| back to art text gallery | home |

Textile tegn
af Lisbeth Tolstrup

Offentliggjort første gang 1995 i:
Textil Set, udstillingskatalog, Herning Kunstmuseum. Genoptrykt 1995 i:
I Anden Position - Udvalgte skriverier 1980-1995. Forlaget Bogto.

Textilkunst kæmper ofte for at komme ud over det indforståede - selve det at kun nogle få kan læse flere lag i værket. Det indforståede knytter sig til et manuelt sprog med udspring i håndarbejde og et fagrelateret sprog med udgangspunkt i unika - eller industriproduktion - og dermed selve det at forarbejde de textile fibre, trådene og stoffladerne til et kunstnerisk udtryk. Der er ingen tradition for et beskrivende sprog - for kunsthistoriske termer eller tidsspecifikke billedbeskrivelser - hvorfor forsøgene på at fastholde det textilkunstneriske let kan drukne i faglige termer eller ren teknik.

Sværest er det med modpolerne ligegyldighed og farlighed. Åbningen kom som et brag i årene efter anden verdenskrig. Nyttehåndarbejdet fik stadig mindre betydning og nye produktionsformer åbnede for nye materialer og teknikker. Klassiske billedvævninger måtte se sig trængt af søgende eksperimenter, der i amerikansk terminologi blev betegnet fiberart - og som herhjemme snart fandt egne ståsteder indenfor områder som papir, skulptur og landart. Grænserne til de traditionelle billedformer blev for textilerne stadig mere flydende, mens bevægelsen den modsatte vej stadig er træg - om ikke non-existent.

Der er nu gået mere end 30 år, siden biennalen i Lausanne varslede textil revolution først i 1960'erne og den nordiske textiltriennale 15 år senere talte Roma midt i mod i form af en række markante og stærkt diskuterede udstillinger. Opblomstringen forekom stærk og nødvendig. Ligeså stærk den var, ligeså svag har hele feltet stået det meste af det forløbne tiår. Almindelig mathed har bredt sig uanset om tilhøret gjaldt billedvævningen eller de frie tekstile arbejdsformer. Antallet af rene textiludstillinger har ligget forsvindende lavt og kun nogle få relativt store navne havde nok at lave.

Situationen nu er anderledes. Det lader til, at både biennalen og triennalen i en stadig mere hektisk jagt på nyheder har overset det vigtigste råstof, nemlig textilkunstnerne. Ingen af de to fungerer længere som jurerede udstillinger med mulighed for at lade sig bedømme på internationalt plan - men hvad der måske er det værste - den nordiske udstilling har mistet sit særkende, nemlig relationen til det professionelle vækstlag i nordisk tekstilkunst.

På baggrund af denne mathed er det væsentligt at registrere, hvor mange tiltag, der netop nu tegner sig indenfor området textilkunst. Det sker på stort set alle planer, fra den lille kollegialt sammensatte gruppe, til ønsker om at lade textilerne markere Danmark internationalt og vice versa. I det lys står arbejdet med udstillingen Textil Set som et stærkt tegn for en bevægelse, der også i lande som Frankrig, Polen, Rusland og enkelte tyske delstater er ved at finde konkrete udløb.

Textilkunstnere mødes på internationale symposier her og i udlandet, ligesom der udstilles og skabes konstellationer med respekt for arkeformerne, såvel som for eksperimenterne. Nye lag skabes i respekt for et område, der i sin flere tusindårige historie har vist sig at kunne genopstå som en fugl Fønix, genkendelig og stadig foranderlig.

 

Kommentar i genoptrykket:

Arbejdet med udstillingen Textil Set, kataloget og arrangementerne omkring forløbet fyldte utroligt meget i det halve år, der lå umiddelbart før åbningen af udstillingen. Det konkrete samarbejde fungerede i to lag, et primært lag mellem vores lille tegnestue, museets medarbejdere og billedvæveren Nanna Hertoft, der var inviteret på samme måde som jeg var. Det sekundære lag gjaldt de tyve kunstnere, som fra hele landet og fra alle felter af textilkunsten havde sagt ja til at være med til at udstille. Sammenhængen var fejringen af Textil- og Beklædningsindustriens 100 års jubilæum og økonomien var en ren drøm - set med textilkunstneriske øjne. Alligevel havde jeg ofte en fornemmelse af sidde i et cockpit, bag tætte ruder og med masser af instrumenter omkring mig - uden rigtigt at nå det vibrerende lag, måske reelt, måske et signal om at dialogen fra ordene til textilerne havde svært ved komme til overfladen.

 

| back to art text gallery | home |