Med urkraften i behold
Af Lisbeth Tolstrup

Offentliggjort første gang 1988 i: Kunstavisen nr. 2/88. Genoptrykt 1995 i: I Anden Position - Udvalgte skriverier 1980-1995. Forlaget Bogto.

Udstillingen Ingvar Cronhammar RETROSPEKTIV indtager Århus Kunstbygning med en overvældende dokumentation af en særegen kunstners livsværk.

Ingvar Cronhammars univers er svært tilgængeligt og har ofte kun udgjort en del af et større hele i samspil med grupper, hvor multi-media formen har været mere gennemgående, end netop hans enkeltstående arbejder.

Med den store retrospektive udstilling i Århus Kunstbygning er der skabt en markering, der ikke efterlader nogen former for tvivl, han kan, så det gør ondt at være beskuer.

Det ene store værk efter det andet indtager hvert eneste rum, så taget og væggene bliver irriterende staffage for et udtryk, der pågående, afsøgende og bevidst tegner et univers med rødder i tordenvrede, urkraft og indre eksplosion. Der er samlet så megen energi på et sted, at det næsten ikke er til at komme derfra igen. I et indre mørke dukker den ene figur, installation og skulptur op igen og igen i en mytologisk sammenhæng, der til stadighed finder udtryk.

Det ydre kan beskrives i hans søgende brug af knogler, huder, strå, jern eller glas. Men helhederne står som enkelt-elementerne i en stadig kontinuitet. Det er altre, det er kult, det er ofringer og det er underlæggelse i en stadig strøm, hvor hvert enkelt arbejde bliver den nødvendige forsættelse af nødvendighedernes stadige pressen sig på.

Hvert eneste arbejde står i sin endelige form med en vrimmel af bearbejdninger. Slanger finder vej gennem andre hamme, fugle flyver uden vinger, vinger suser uden fugle og behandlede træflader danner kontrasten til udspændte huder. I omsluttende mørke skaber rødt lys den snævre forbindelse til forfædres udhuling af træstammer og respekt for de store væsener, der engang var så fulde af kraftbærende liv, at ofringerne blev den eneste menneskelige mulighed. Ingvar Cronhammars fysiske styrke finder vej gennem de store objekter, der alle udstråler urkraften i en sjældent disciplineret form, der ikke tåler modsigelse. Ordene har i øvrigt heller ikke meget at skulle have sagt i denne sammenhæng, det med intellektuel bearbejdelse eller fortolkning ligger ham fjernt. Lad dem om det, der ikke har fundet andre veje. Sjældent har nogen så rentonet givet et præcist svar. De står der jo, figurerne, fragmenterne fra en ukendt kultur, de figurliggjorte objekter med de vidtløftige titler. Fortolkningen er frit tilgængelig, for hvem der måtte turde binde an med det.

Parallelt med udstillingen i Århus Kunstbygning er præsentationen af hans hidtil største arbejde, The Gate. En gigant der indtager en hel sal på Århus Kunstmuseum for senere at tage på vandring Norden rundt. I denne dobbelte anledning er der udgivet et flot katalog, redigeret af Lennart Gottlieb på Aarhus Kunstmuseums Forlag. Ud over at være et udstillingskatalog, er det også et forsøg på at samle viden om kunstneren Ingvar Cronhammar, der kommenterer al virakken på følgende jordnære måde:

"Du kan tage det som du vil, men for mig er de ting, jeg laver, ting der eksisterer. Jeg trækker dem bare frem. De ting har eksisteret i årtusinder. Jeg har en for nemmelse af, at de er der, ligegyldigt om jeg laver dem eller ej. Det er ikke noget jeg finder på i den forstand".

Kommentar i genoptrykket:

Udstillingen her i 1988 blev faktisk den sidste af sin slags som Cronhammar lavede. Jeg var dybt fascineret og gik rundt på udstillingen fire gange i alt - lige overvældet hver gang. På én gang en afslutning og en begyndelse. Siden kom striben af monumentale skulpturer, der nu for en stor dels vedkommende er erhvervet af Herning Kunstmuseum, og så springet ind i en slags skulpturel arkitektur.

| back to art text gallery | home |