Da kongen var knægt

I “Paraplyerne”, tegnet i 1892 i La Coruña, har Picasso endnu ikke sluppet den lidt barnlige stil. Blyant på papir. Foto: Museo Picasso, Barcelona
I “Paraplyerne”, tegnet i 1892 i La Coruña, har Picasso endnu ikke sluppet den lidt barnlige stil. Blyant på papir. Foto: Museo Picasso, Barcelona

.

Louisiana viser 28 tegninger af Picasso fra tiden før han udfordrede sit eget mangfoldige, personlige udtryk

Fra Kunstavisen nr. 07/2016, s. 17.

De bedste kunstnerbiografier indledes med et kapitel eller to, hvori kunstnerens allertidligste arbejde omtales. Typisk ledsaget af gengivelser – oftest i små formater – af studiearbejder, øvelsestegninger eller deciderede børnetegninger. Disse kapitler kan være noget af det mest interessante i biografierne – især hvis kunstneren er så veldokumenteret, at man som læser er godt bekendt med den modne kunstners værk.

Et sådant kapitel er Louisianas udstilling “Picasso før Picasso”. 28 tegninger og akvareller af den unge Picasso, alle fra samlingen i Museo Picasso i Barcelona, giver os et indblik i, hvordan det hele begyndte for den store kunstner. Picassos værk er både velkendt og veldokumenteret, så også derfor er det interessant at se, hvordan han egentlig kom i gang.

Eminent tegner som 14-årig
Pablo Ruiz Picasso (1881–1973) var jo en helt ekstraordinær billedkunstner, så derfor kunne man måske forvente, at hans tidligste arbejder – før han blev den store kunstner – også er noget ganske særligt. Men faktisk er den lidt usammenhængende præsentation ikke meget anderledes, end hvad mange andre kunstnere vil kunne fremvise – en fragmentarisk blanding af ungdomsværker, klassiske studiearbejder og skitser er jo ganske karakteristisk for en søgende kunstnerspires vej mod at finde et personligt udtryk.

Det mest bemærkelsesværdige er, at de tidlige arbejder i Picassos tilfælde virkelig ER tidlige: tegningerne på udstillingen er blevet til i årene 1892–1901 – dvs da Picasso var mellem 10 og 20 år. Og allerede her er han eminent, rent teknisk – “Som fjortenårig kunne jeg tegne som Rafael,” sagde han senere med stor overbevisning. En påstand, der delvist underbygges af udstillingen.

De tidligste tegninger er fra perioden 1891-1895, hvor familien bor i den nordspanske by La Conuña. Som andre børn begynder Picasso at tegne, men allerede som 11-årig modtager han kvalificeret tegneundervisning af faderen José Luiz, der er lærer ved det lokale kunstakademi, og der er et tydeligt skift i tegnestilen fra den ret ordinære børnetegning i “Paraplyerne” fra 1892 til det nærmest karikaturagtige og illustrative i fx “Lodseddel” fra 1895. Derudover tegner Picasso iagttagelsestegninger af folk på gaden, portrætter af bl.a. søsteren Lola og nogle enkelte landskaber.

Teknisk grundskoling
Den unge Picasso indskrives også ganske tidligt på kunstakademiet i La Coruña og følger desuden kurser i tegning ved det Kongelige Kunstakademi i Madrid. Udstilingen viser fra denne periode enkelte modeltegninger og studier af klassiske skulpturer – teknisk ganske glimrende, men af den lidt upersonlige slags, der er grundskoling for en klassisk akademiuddannet billedkunstner.

Disse arbejder giver ikke noget forvarsel om den eksplosive kunstneriske kraft, der skulle komme senere. Det er en af svaghederne ved udstillingen – at der ikke rigtigt gøres noget forsøg på at dokumentere, hvordan de tidlige værker leder frem til Picassos velkendte oeuvre – trods en formulering i udstillingsmaterialet om, at “Hver eneste tegning fra hans hånd vidner […] om det, der skal komme”. Men hvor er dokumentationen heraf anskueliggjort i udstillingen? Det havde været interessant og givende, hvis der var præsenteret nogle bud på en sammenhæng her.

“Picasso før Picasso” er som nævnt begrænset i omfang med sine kun 28 værker. Angiveligt er der kun bevaret ganske få tegninger fra den periode, udstillingen dækker, men i betragtning af den helt ekstraordinære arbejdsiver, den voksne Picasso lagde for dagen, kunne man jo forestille sig, at også teenageren Picasso var mere flittig end denne udstilling lader ane.

Et raffineret kuriosum
Udstillingen indgår i serien “Louisiana on paper”, som museet dedikerer til kunstneres værker på papir. De små udstillinger er tænkt som en introduktion til kunstnerens skabelsesproces eller idé-register, og de bedste af slagsen har haft et stramt fokus og dermed givet indblik i specielle temaer eller områder hos enkelte kunstnere.

I dette tilfælde får vi indblik i en tidlig udvikling hos en stor kunstner, men uden en klar formidlingsmæssig kobling til det senere værk. Dermed bliver udstillingen, som en udstillingsgæst formulerede det, mere et kuriosum end en kunstnerisk oplevelse. Iscenesættelsen er dog ganske raffineret – ét overskueligt lokale med mørke vægge, dæmpet belysning (det er jo hundrede år gammelt papir, der udstilles), og i et par tilfælde vises tegningerne monteret bag glas på både bag- og forside – fordi Picasso har tegnet på begge sider af papiret.

“Det er som om man aldrig kan få nok – af Picasso” skrev denne anmelder om en anden Picasso-udstilling på Louisiana for ca. fem år siden. På den aktuelle udstilling er det lidt, som om man ikke helt får indtryk af, at det faktisk er den mest betydningsfulde kunstner i det tyvende århundrede, man har med at gøre. Men måske er det ganske naturligt – som udstillingens titel antyder, er han jo ikke for alvor blevet Picasso endnu.

Picasso før Picasso
28 tegninger fra Museo Picasso, Barcelona
Louisiana, Gammel Strandvej 13, Humlebæk
Til 11. september 2016

www.louisiana.dk

Picasso iagttog og tegnede “Personer på gaden” i Barcelona i 1898. Oliekridt, pen og blæk, akvarel på papir. Foto: Museo Picasso, Barcelona
Picasso iagttog og tegnede “Personer på gaden” i Barcelona i 1898. Oliekridt, pen og blæk, akvarel på papir. Foto: Museo Picasso, Barcelona

.

Picassos selvportræt som ca. 20-årig, tegnet i 1901. Pen og blæk på pap. Foto: Museo Picasso, Barcelona
Picassos selvportræt som ca. 20-årig, tegnet i 1901. Pen og blæk på pap. Foto: Museo Picasso, Barcelona