Hjem » Album, 2020 (collager til U2)

Album, 2020 (collager til U2)

.

For mange år siden fik jeg i fødselsdagsgave af en kunstnerkollega albummet “All That You Can’t Leave Behind” med supergruppen U2. Tegningerne i serien med titlen “Album” er skabt til de 11 sange på dét album – én til hver skæring. Musik og billedskabende sangtekster har altid været en stor inspirationskilde for mig – og her indgår lyrikken helt konkret som del af tegningerne. Jeg forsøgte at tegne hver tegning færdig, mens musikken spillede – men selvfølgelig kan man ikke nå alverden på de fire-fem minutter, numrene hver især varer. Så lidt efterbehandling måtte der til. De mindste af collagerne er ca 15 x 12 cm, den største 29,7 x 21 cm.

OBS: Senere udgivelser af albummet indeholder et tolvte nummer: “The Ground Beneath Her Feet”, som ikke er med på den originale udgivelse.

Albummet kan købes på u2.com eller streames fra fx Spotify eller YouTube.