Vævefortællinger og Decemberkunst

Vi nærmer os december, men inden alt går op i nisser og julepynt har vi fornøjelsen at invitere til hhv. foredrag og udstilling:

Vævefortællinger
I foredraget “Vævefortællinger – Portrætter fra dansk vævehistorie” fortæller Lisbeth om en lang række af dansk vævehistories store personligheder, fra Astrid Valborg Holm og Asger Jorn til Grete Balle og Grethe Wittrock og trækker linjer til dansk tekstil i et bredere perspektiv i dag.

Det foregår 7. december kl. 19–21 på Slemminge Skole, Engestoftevej 112, Sakskøbing. Prisen for foredrag, infoark, kaffe og kage er 60 kr. Der betales ved ankomst og der er ingen tilmelding – du kommer bare. Arrangør er Lollands Væveforening.
Se mere på lollandsvaeveforening.dk

Decemberkunst
På udstillingen “Decemberkunst” viser Galleri Art for Future’s faste kunstnere værker i mange genrer og formater – så julegaveindkøbene kan klares her. Lars deltager med en serie helt nye grafiske arbejder, der ikke tidligere har været udstillet.

Velkommen til fernisering lørdag 2. december kl. 14–16
i Galleri Art for Future, Vigerslevvej 142, Valby.

OBS: Desværre kan vi ikke være til stede ved ferniseringen, men kig alligevel forbi til gløgg og æbleskiver – og juletræet, der er pyntet af galleriets kunstnere!

Se mere på Art for Futures nyligt redesignede hjemmeside: art-for-future.com
Udstillingen varer til og med den 4. januar 2018. Galleriet har åbent onsdag og torsdag kl. 13–17 eller efter aftale. Lukket mellem jul og nytår.

Mange hilsner fra
Lisbeth Tolstrup og Lars Pryds