Bog: Digital Design Theory. Readings from the Field
Redaktør: Helen Armstrong (med forord af Keetra Dean Dixon)
Forlag: Princeton Architectural Press, New York
(152 sider, ca. 120 kr.)
Anmelder: Lars Pryds, grafisk designer MD
Kan du huske, da vi kun havde én TV-kanal i Danmark? Da der var en hel håndfuld gratis-aviser at vælge imellem – på papir? Eller da vi var nødt til at tage på arbejde for at læse vores e-mails (hvis vi da arbejdede et sted, hvor vi havde en e-mail-adresse) – i stedet for at læse den på mobilen?
Det er ikke mange år siden, og alligevel synes det som en evighed. Det digitale er overalt, men hvordan kom det så vidt? Det kan man få en rigtig god fornemmelse af i bogen “Digital Design Theory. Readings from the Field”. Bogen indeholder en samling essays, der giver et billede af den digitale udvikling fra ca. 1960 til i dag – med udgangspunkt i den grafiske designers rolle som professionel formidler.
Bogens tre sektioner er kronologisk opdelt i 1960erne–1970erne: “Structuring the digital”, 1980–2000: “Resisting central processing”, samt fra 2000 til i dag: “Encoding the future”. Hver sektion indeholder otte korte essays, skrevet i de aktuelle perioder. Teksterne er skrevet af designere, kunstnere og programmører, der var midt i udviklingen, da den fandt sted.
Hvert essay indledes med en kort præsentation af forfatteren og den kontekst, hvori teksten blev til. De fleste tekster er forsynet med gode kildeangivelser og henvisninger til videre læsning – både de enkelte forfatteres oprindelige noter, men også nye, tilføjet af bogens redaktør Helen Armstrong.
Endelig vises eksempler på forfatternes eget arbejde under overskriften “Theory at work” – fra Karl Gerstners organisering af designprocessen i modulsystemer i 1960erne over 1980ernes oprør mod faste formater, fx i P. Scott Makelas kaotiske, computerbaserede layout – til Haakon Fastes forsøg med robotter som forlængelse af den menneskelige krop og hjerne.
I bogens afsluttende sektion flytter designeren helt ind i computeren, som nu ikke længere blot er et værktøj til at skabe fysiske produkter. Tidligere designchef på NYTimes.com Khoi Vinh skriver om designerens rolle i den nye sociale (medie)virkelighed, hvor opgaven er at designe rammerne for brugernes selvredigerede oplevelse, snarere end at fortælle den gode historie.
I “Posthuman-centered design” forudser Haakon Faste fra California College of the Arts i San Francisco, at en almindelig computer om 10–15 år er præcis lige så intelligent som et menneske. Avancerede digitale løsninger vil få maskiner og mennesker til at kommunikere indbyrdes, men maskinerne vil sidde på økonomien, og evnen til at overleve som mennesker er ude af vores kontrol. Svaret på dette trusselsbillede er, ifølge Faste, en ny type designer: den posthumane.
“Digital Design Theory. Readings from the Field” er et forrygende tilbageblik på designteorier og -praksisser opstået i en periode, hvor den digitale udvikling har ændret designerens rolle fundamentalt, fortalt med eksperternes egne ord. Men den er også et forvarsel om en fremtid, hvor måden, vi kommunikerer med hinanden på, vil ændre sig endnu hurtigere. Og så sker det altså – måske – lige om lidt.