For mange år siden fik jeg i fødselsdagsgave af en kunstnerkollega albummet “All That You Can’t Leave Behind” med supergruppen U2. Tegningerne i serien med titlen “Album” er skabt til de 11 sange på dét album – én til hver skæring. Musik og billedskabende sangtekster har altid været en stor inspirationskilde for mig – og i denne serie indgår lyrikken helt konkret som del af tegningerne. Jeg forsøgte at tegne hver tegning færdig, mens musikken spillede – men selvfølgelig kan man ikke nå alverden på de fire-fem minutter, numrene hver især varer. Så lidt efterbehandling måtte der til. De mindste af collagerne er ca 15 x 12 cm, de største 29,7 x 21 cm (A4).
OBS: Senere udgivelser af albummet indeholder et tolvte nummer: “The Ground Beneath Her Feet”, som ikke er med på den originale udgivelse. Det forrygende album kan købes på u2.com eller streames fra fx Spotify eller YouTube (se playliste nederst på siden).
.
…