Udstillingen “KONTUR 1” i Danske Grafkeres Hus, København, 1.-24. november 2024. 188 medlemmer af Grafiska Sällskapet, Stockholm, udstiller. Foto: Lars Pryds
188 svenske grafikere udstiller i København – og i december er det danske kollegers tur til at indtage Stockholm.
Alle vægge i Foreningen Danske Grafikeres galleri i København er i øjeblikket tapetseret med svensk originalgrafik. Det sker under overskriften “Kontur 1”, hvor hele 188 værker, et fra hver kunstner, udgør første imponerende del af et samarbejde med foreningens svenske søsterorganisation, Grafiska Sällskapet, i Stockholm.
“Tapetseret” er dog et uretfærdigt udtryk, selv om væggene er fyldt fra gulv til loft. For de grafiske tryk, alle i samme format: 40 x 40 cm, er elegant monteret med afstand til væggen i præcis formation. Den stramme ophængning giver ro til fordybelse i de mange udtryk og motiver.
Et bredt spektrum af teknikker og udtryk
Udgangspunktet er det tema, som har givet navn til projektet. “Kontur” kan fortolkes på mange måder – og bliver det. I flere af værkerne ses dyre- eller menneskefigurer tegnet som omrids, silhuetter eller skyggebilleder – eller en kombination. Andre fortolker temaet abstrakt eller i overført betydning med motiver, der mere kan anes end klart identificeres.
Udstillingen er et skoleeksempel på hele det spektrum af teknikker, der findes til fremstilling af grafik – fra traditionelle metoder som træsnit, koldnålsradering og relieftryk til nye teknikker som “iPading”, giclée- og pigmentprint. Nogle eksperimenterer med at bruge grafik i collageform eller tilføjer fx broderisting for at opnå tredimensionelle effekter. Flere af værkerne har humoristiske titler som fx “Ko-kontur” eller “Kanelbulle-glasögon”, afledt af ligeledes fornøjelige motiver.
Anden etape i Sverige
Efter København åbner “Kontur 2” i Grafiska Sällskapets lokaler i Stockholm. Her udstiller 94 medlemmer af Danske Grafikere deres fortolkninger af temaet. Også her deltager hver kunstner med et tryk på 40 x 40 cm.
“Med Kontur-udstillingerne vil vi gerne se fremad, og vi aner konturerne af et spændende nordisk samarbejde. Det handler om, hvordan den grafiske samtidskunst udfolder sig i fremtiden”, siger Hanne Ravn Hermansen, forperson for Danske Grafikere. Hun og bestyrelsesmedlem Karen Land Hansen er idémagere og kuratorer for begge udstillinger.
I forbindelse med “Kontur 1” har der været afholdt et netværksmøde med deltagelse af medlemmer af Grafiska Sällskapet og danske kolleger. Så projektets første etape tegner lovende for dialogen om den nordiske grafiks fremtid. Og udstillingen er absolut en tur til Sølvgade værd.
Kontur 1 Danske Grafikeres Hus
Sølvgade 14, København
Til 24. november 2024 www.danskegrafikere.dk
Kontur 2 Grafiska Sällskapet
Hornsgatan 6, Stockholm
29. november – 18. december 2024 www.grafiskasallskapet.se
.
Hele 188 kunstnere fra Grafiska Sällskapet deltager i udstillingen – den sidste nåede ikke at indlevere til tiden, men tog så selv til København for at aflevere sit værk. Hun ville bare være med! Foto: Lars Pryds
.
Mange grafiske teknikker er repræsenteret på udstillingen “Kontur” – her ses bl.a. højtryk, koldnålsradering – samt træsnit med broderi på stof. Foto: Lars Pryds
.
Udstillingen “KONTUR 1” i Danske Grafkeres Hus, København, 1.-24. november 2024. 188 medlemmer af Grafiska Sällskapet, Stockholm, udstiller. I midten ses et collografisk tryk af Tina Lijegren med titlen “247837”. Foto: Lars Pryds
.
Idémagere og kuratorer på “KONTUR”, Hanne Ravn Hermansen og Karen Land Hansen, under ophængningen i Danske Grafikeres Hus i København. Foto: Lars Pryds
.
Der var lys i vinduerne og mange besøgende, da udstillingen “KONTUR 1” åbnede 1. november 2024 i Danske Grafkeres Hus, København. Foto: Lars Pryds
“Uanset skriftsystem skriver eller læser jeg et skriftbillede, som jeg sanser med synet. Det bærende materiale (f.eks. papir eller skærm) kan jeg føle med hænder eller fingerspidser. Skriftbilledet består af skrifttegn og andre tegn (f.eks. parantes og punktum) og af tomhed – mellemrum mellem ord og/eller sætninger og afsnit. Tegnene skal stå i vandrette eller lodrette rækker, afhængigt af skriftsystem”.
Afsnittet herover er et citat fra bogen “SKRIFT – fra billeder til bits” der udkom i oktober. Teksten er et eksempel på den måde, bogens forfatter, cand.mag. i filosofi og litteraturvidenskab Marie Møller Mikkelsen (f. 1971), går til sit emne på: grundigt og præcist – helt ned i detaljen.
Fra hulemaleri til smartphone
Bogen undersøger skriftens historie og betydning og går ca. 1 million år tilbage til de allerældste tegn, mennesket (Homo Erectus) afsatte som begyndelsen til et skriftsprog – og op til i dag, hvor skrift og kommunikation ikke frembringes med jordfarver og pinde som pensler, men ved tryk på et tastatur eller en trykfølsom skærm.
Af interesse for Kunstavisens læsere burde især være kapitlet “Billedet”, der placerer skriften i en position mellem sprog og billede. Med reference til kunsthistorikeren Arnold Hauser (1872-1978) inddeler forfatteren den billedlige fremstilling i tre grundformer: imitation, information og dekoration – en tredeling, der også kan registreres i verdens mange, forskelligartede skriftsystemer. I kapitlet påpeges desuden, at modsætningen mellem naturalisme og abstrakt billedsprog har eksisteret siden stenalderen.
Transformationen fra opgave til bog
Med blot 53 illustrationer er bogen ikke det visuelle overflødighedshorn, man kunne drømme om. Alle er sort-hvide gengivelser og uden billedtekster – blot markeret med et figurnummer. En bog læses i flere tempi – og her ville en forklarende billedtekst ved de enkelte illustrationer have været en værdifuld, ekstra indgang til forståelse af både tekst og billede.
Bogen bærer præg af at være en specialeopgave, kandidatafhandling el.lign. omsat til bogform – men uden den redigering, der kunne have gjort den interessant for et bredere publikum end de allermest nørdede skrift- eller historieentusiaster. Der ligger et kæmpe researcharbejde bag, men det vigtige og interessante indhold formidles desværre teksttungt og svært tilgængeligt.
Og overskriften på denne artikel?
“Prik, vandret streg, lodret streg” beskriver de tre grundformer, vokaler tegnes med i den koreanske skrift hangul fra 1400-tallet. De tre tegn symboliserer hhv. den runde himmel, den flade jord og det oprejste menneske. Konsonanterne, derimod, er gengivelser af tungens form, når den frembringer lyd. En herlig, nørdet detalje, der kan findes i bogen – med illustration og det hele. Prøv selv.
Marie Møller Kristensen: “SKRIFT – fra billeder til bits” Forlaget Mindspace
Udk. oktober 2020
152 sider, 53 illustrationer
Kr. 200,-
……………….
Geometriske tegn, fundet i sydeuropæiske huler. Selv for tusinder af år siden fandtes pile, hashtag og asterisker. Foto fra bogenAustralske Danielle Navarros billede er “tegnet” med bogstaver i computersproget ASCII. Det forestiller Ada Lovelace, der i midten af 1800-tallet skrev verdens første computer-algoritme, som dog aldrig blev afprøvet i virkeligheden. Foto fra bogen
Udstillingens titel “Alt dette er Deres!” er taget fra denne collage med overmalede fotos og overskrifter klippet ud af de kulørte blade. Foto: Anders Sune Berg
.
En bredspektret udstilling med værker fra hele Albert Mertz’ produktion og en omfangsrig, smukt tilrettelagt monografisk bogudgivelse markerer 100-året for den danske kunstners fødsel.
Rød. Blå. Rød til venstre, blå til højre. Enkle figurer, ofte blot to kvadrater ved siden af hinanden. Sådan kender vi bedst Albert Mertz – men udstillingen “Alt dette er Deres!” på Sorø Kunstmuseum viser en langt mere sammensat kunstner. Den veldisponerede ophængning leder os via tidlige malerier fra 1930erne over collager, eksperimentalfilm og inspiration fra internationale kunststrømninger til de sene rød-blå signaturværker, som Mertz skabte fra omkring 1970 til sin død i 1990.
Udstilingens opbygning er ikke kronologisk, men tematisk. Værkerne i det enkelte tema er dog oftest blevet til inden for en kortere årrække, og derfor er det en tidsmæssig fremadskridende fortælling at følge nummerrækkefølgen i den lille, effektive værkfortegnelse.
Mertz var evigt eksperimenterende og tænkte både i billeder og ord. Derfor indledes udstillingen naturligt med en montre (i trappegangen) med eksempler på “Noteværket” – artikler, skitsebøger, udklip og kunstnerbøger. Heri formulerede han sine kunstteorier, nedskrev refleksioner over livet og kunsten og skitserede konceptuelle installationer og projekter.
Kunsten ud i virkeligheden
I et rum ses malerier fra 1940erne og 1950erne, fx “Fløjtemand” (200 x 224 cm), oprindelig et udkast i fuld størrelse til udsmykning af Østerport Station i København. Udsmykningen blev aldrig realiseret, men det kraftfulde maleri af en konduktør med udspilede kinder vakte opsigt ved den første visning på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1952.
Her vises også en række små “formidlingsfilm”, hvor kunsthistorikere, billedkunstnere og ikke mindst Lone Mertz, gift med Albert Mertz 1976-1990, giver hver deres personlige introduktion til kunstneren. Det giver god mening at se disse, inden man ser udstillingen.
Derefter følger temaer som “Popkunst, op-art og collage”, hvor Mertz i 1960erne var inspireret af hovedfigurer i amerikansk popkunst som Warhol og Lichtenstein. I “Det urene” ses assemblager i materialer hentet direkte i den virkelighed, Mertz mente, kunsten hørte hjemme i: “Portræt af en isenkræmmer, der har fået en på tuden” (1961) er fx et relief bestående af en fladmast vandkedel og kapsler fra mælkeflasker, mens “Ni skiver med indhold” (1970) er tegnede cirkler hvori er limet stumper af sytråd, knækbrød, spaghetti og andre madvarer.
Alle farver er lige smukke
Udstillingens sidste del omhandler Mertz’ sene år, hvor han systematisk reducerede maleriet til farverne rød og blå. Med dem undersøgte han, hvor lidt der skal til for at skabe betydninger og associationer: Et rødt og et blåt kvadrat var for Mertz ikke et billede i sig selv, men “…en opfordring til at slippe haandtaget og lade tanken og fantasien løbe løbsk”, som han formulerede det. Mange af “billederne” er malet på tarvelige materialer som fx pap fra flyttekasser, men bredte sig også ud på vægge og genstande som trappestiger og TV-apparater.
En væg med “millimeterpapirtegninger” giver en AHA-oplevelse allersidst i udstillingen – de er med til at dokumentere, at de blå-røde kompositioner og eksperimenter ikke er hurtige løsninger, men gennemarbejdede udforskninger af format, perspektiv og proportioner.
Forskellen er ens
I sammenhæng med udstillingen er udkommet en monografi om Albert Mertz, skrevet af vicedirektør ved SMK Camilla Jalving og cand.mag. Christian Hald Foghmar, Sorø Kunstmuseum. Udstillingens tematisering er inspireret af bogens opdeling, så det er oplagt at købe bogen med hjem og efterfølgende dykke dybere ned i Albert Mertz’ univers.
Bogen har titlen “Forskellen er ens” og er en undersøgelse af Mertz’ kunstpraksis med udgangspunkt i de opgør, han selv definerede: Opgøret med repræsentationen af virkeligheden i maleriet; opgøret med værkbegrebet – processen er lige så vigtig som det ‘færdige’ værk; med betragteren som passiv modtager; med kunstnerjeg’et; og endelig opgøret med udstillingen og kunstinstitutionens hierarkier og uskrevne regler.
Det væsentlige er at SE
Eksempler på det sidste er de eksperimenterende udstillinger i 1970erne: “Dekonstruktion af maleriets møblement” (Den Frie, 1974) og “En udstilling” (Tranegården, 1976, delvist rekonstrueret i Sorø). Med disse provokerende udstillingskoncepter søgte Mertz at sætte betragteren i centrum fremfor kunstneren: “Jeg vil skabe en situation. Ethvert billede påvirker det rum, det befinder sig i – forandrer det og er en hændelse, der gerne skulle aktivisere beskueren”.
Bogens første del har fokus på Mertz’ kunstneriske praksis, mens den anden del er en kronologisk, tematisk og kommenteret billeddel. Derudover er der en omfattende og illustreret biografi, der dækker perioden 1920-2020.
Tilsammen udgør udstilling og monografi et velkomment udgangspunkt for at stifte nærmere bekendtskab med en kunstner, der har sat sit præg på den danske kunstverden med vid, vedholdenhed og humor: Udstillingen er veldisponeret, overskuelig og ægte; monografien er en smukt produceret og grundig kortlægning af et væsentligt livsværk. Albert Mertz ville have betragteren til at “træde ind” i hans billeder – her er to forrygende indgange til at gøre lige netop det.
26. september 2020 – 31. januar 2021 Alt dette er Deres! Albert Mertz 100 år
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9, Sorø www.sorokunstmuseum.dk
Camilla Jalving og Christian Hald Foghmar: Forskellen er ens
En monografi om Albert Mertz
Strandberg Publishing, 2020.
336 sider, rigt illustreret.
Pris kr. 349,95.
……………….
Albert Mertz’ undersøgelse af farverne rød og blå kom blandt andet til udtryk i en serie bemalede papfigurer i perspektivisk forvredne former, der set fra den rette vinkel fremtræder korrekt. Foto: Lars Pryds
Maleriet “Fløjtemand” fra 1952 giver forvarsler om de forenklede, geometriske figurer, Albert Mertz senere anvendte i abstrakt form. Foto: Per Andersen
Det rød-blå piktogram er en helt simpel, nærmest provokerende udgave af Leonardo da Vincis berømte tegning “Den Vitruvianske Mand”. Foto: Anders Sune Berg
Et kig ind i processen: Udklip, kontaktkopier, skitsebøger og fotos – udsnit af montren med eksempler fra Albert Mertz’ “Noteværk”. Foto: Lars Pryds
Omslaget til den store flotte monografi om Albert Mertz er – naturligvis – designet i hans signaturfarver: rød og blå. Foto: PR
Albert Mertz: “Ni skiver med indhold”, 1970. Forskellige materialer på papir, 72 x 96 cm. Sorø Kunstmuseum. Foto: Lars Pryds.
Installationsfoto fra udstillingen “Alt dette er Deres! Albert Mertz 100 år” på Sorø Kunstmuseum 29/9 2020 – 31/1 2021. Foto: Lars Pryds
Installationsfoto fra udstillingen “Alt dette er Deres! Albert Mertz 100 år” på Sorø Kunstmuseum 29/9 2020 – 31/1 2021. Foto: Lars Pryds
.
Den trykte udgave af denne anmeldelse fik en hel side i Kunstavisen – og indtog hele forsiden med et udsnit af “Fløjtemanden” .
I maleriet “Fonisation: So What Varese”, 120 × 90 cm, ses både en menneskefigur, et computertastatur og abstrakte aftegninger i det røde rum, der danner bund for kompositionen. Foto: Lars Pryds
Galleri Arleth på det nordlige Falster viser nye værker af maleren Poul Esting. Udstillingens titel: “Estings Verden” antyder en retrospektiv udstilling, men faktisk er alle værker helt nye.
På udstillingen, der er den største, Poul Esting har haft i området, siden han flyttede til Falster for en menneskealder siden, vises flere end 60 værker. I det primære udstillingsrum har galleriets indehavere Anette og Michael Arleth også eget smykkeværksted og -butik, mens de største malerier vises i “Riddersalen”, en tidligere staldbygning, der er rustikt istandsat.
Poul Esting er en flittig kunstner. “Jeg maler altid,” siger han. Her er ikke tale om en søgende kunstner, der prøver forskellige stilretninger og teknikker af – Esting har forlængst fundet sit sprog og fortæller sine historier i kapitler, ofte i billedserier, hvor en klar gennemgående farve skaber sammenhæng.
Maleri og musik i dialog
Inspirationen kommer fra litteratur og, ikke mindst, fra musik. Poul Esting maler stort set altid med musikken som akkompagnement og lader den påvirke både motiver og stemninger i malerierne. Desuden hentes maleriets titel ofte i det aktuelle musikstykke, så man kan i værklisten aflæse kunstnerens særlige musiksmag:
En rød serie malerier har fx titler som “Lotus Blossom”, “Wish You Were Here”, “Fonisation: So What Varese” og “Soria Maria” – med reference til så forskellige kunstnere som jazz-ikonet Duke Ellington, det eksperimenterende superrockband Pink Floyd, tolvtonekomponisten Edgar Varèse (og måske Miles Davis?) samt den norske saxofonist Jan Garbarek.
Koloristisk spænder lærrederne fra sarte stregtegninger på hvid eller lys grund over kontrastrige sort-hvide kompositioner til kulørstærke farver som varm rød, turkis og avocadogrøn. De forskelligt farvede serier er nænsomt ophængt i udstillingen, så man trods de mange værker oplever en rytmisk variation undervejs.
Tre-dimensionelle lærreder
Poul Esting prøver også kræfter med andre medier end maleriet. Tidligere gjaldt det grafik, og på den aktuelle udstilling ses en håndfuld keramiske krukker og skulpturer, skabt i samarbejde med en pottemager for nogle år siden. De tredimensionelle former er som rumlige lærreder for Estings billedverden. Flere af de keramiske værker blev solgt allerede på ferniseringsdagen – måske et incitament til at skabe flere.
Men det er trods alt malerierne, der er i fokus på den smukt disponerede og omfattende udstilling i Galleri Arleth. Med en beliggenhed på det nordlige Falster, helt ned til Østersøen, er det ikke et sted, man kommer tilfældigt forbi, men besøget er turen ad de smalle veje værd. Og det er altid muligt at aftale besøg udenfor normal åbningstid, hvis man er i nærheden.
13. juni – 13. september 2020 Estings Verden – nye malerier af Poul Esting
Galleri Arleth
Horbelev, Falster www.arleth.dk
Udstillingens største maleri måler 200 × 150 cm og har titlen “Opus 69” – ikke fordi det er Poul Estings maleri nr. 69 (han har malet mange flere), men som en reference til et musikstykke, der har inspireret ham undervejs i processen. Foto: Lars Pryds
“Travelling Home” (150 × 120 cm) er fra en serie på i alt seks malerier, som Poul Esting malede til udstilingen “Lys over Lolland”, som på grund af coronakrisen blev aflyst. Nu kan tre af dem i stedet se på Falster. Foto: Lars Pryds
I linoleumsnittet “Miraklernes tid” fra 1989 er menneskene ude i et udefinerbart stormvejr, men måske er det en engel, der flyvende kommer dem til undsætning. Foto: Kenneth Stjernegaard
Danmarks måske betydeligste grafiker i det 20. århundrede ville til august være fyldt 100 år. Palle Nielsen, der døde i 2000, mindes med en storslået udstilling på Fuglsang Kunstmuseum.
Efter måneder med corona-nedlukning, tomme gader og en ny fremmedgjorthed mellem mennesker er det lidt specielt at gå ombord i en udstilling med titlen “Katastrofer og mirakler”.
Titlen antyder dobbeltheden i Palle Nielsens livsværk, dramatisk og poetisk på samme tid. Selv om udgangspunktet ofte var vrede over verdens tilstand, var intentionen altid at påvirke “det, der fører til besindelse og forandring”, som han formulerede det i bogen Dansk Grafik (1985).
Udstillingen vises i Fuglsangs store særudstillingslokale og omfatter imponerende 170 værker – grafik, tegninger, akvareller og collager. Tidsmæssigt spænder de fra en børnetegning fra 1920erne og eksempler fra 1940erne, hvor Palle Nielsen arbejdede i det han kaldte for “reklameuvæsenet”, over de store grafiske serier, der definerede ham som kunstner og gav ham international anerkendelse, til den allersidste tegning skabt kort før hans død i 2000.
Det universelle
Bortset fra de tidlige arbejder, heriblandt bog- og avisillustrationer samt et kig i Palle Nielsens egne udklipsbøger med inspirationsmateriale, er udstillingen ikke opbygget kronologisk, men tematisk efter emnekredse, som Palle Nielsen var optaget af gennem hele karrieren.
Tanken har været at reaktualisere Palle Nielsen og vise, at hans værk er relevant også i en nutidig sammenhæng, fortæller udstillingens kurator Liza Kaaring. Uden sammenhæng til corona-pandemien, men fordi billederne er tidløse og almengyldige. Menneskefigurerne i Palle Nielsens univers er ikke navngivne personer. Selv sagde han i 1997, at han havde store problemer med ansigter: “Jeg må lave om og lave om for at gøre dem så anonyme som muligt. Det må jo ikke være sådan, at man siger: »Nej, det er jo Jensen«. Det skal være universelt”.
Inspirationen lå lige for – den kolde krig i halvtredserne, atomtruslen i tresserne, naturkatastrofer og andre historiske begivenheder, hvor mennesket opfører sig som “verdens farligste dræberdyr”. Billedserierne skildrer konsekvenserne af denne opførsel, og i flere tilfælde er hans værk næsten profetisk; fx er tegninger til filmen “Opbrud” (1968) og en stribe linoleumsnit i serien “Orfeus og Eurydike” (1963) nærmest naturtro gengivelser af de scenarier, verden så under terrorattentatet mod World Trade Center i 2001.
Rummet i rummet
I museet er opbygget et “rum i rummet”, så man kommer tæt på de mange, forholdsvis små formater. Temaet i det midterste, røde rum er “Katastrofer”. Her vises bl.a.“Sørgeblade for 18. maj” – en reaktion på urolighederne på Nørrebro i København efter Edingburgh-afstemningen, hvor dansk politi for første gang siden 2. verdenskrig skød mod demonstranter. Palle Nielsens kommentar er kraftfulde raderinger, hvor bygningerne spiller hovedrollen – menneskene er væk, mens husene smuldrer og falder sammen.
Faldet
Et tema, der jævnligt ses i Palle Nielsens billeder, er netop fald, eller rettere: mennesker der falder. Oftest er det umuligt at se, hvorfor de falder – måske ramt af trykbølger fra en eksplosion, måske kaster de sig ud fra et tag, måske har de bare ikke noget sted at stå fast. I overført betydning skildrer Palle Nielsen det magtesløse menneske, der mister fodfæste.
Det afsluttende tema (hvis man følger den slagne rute, lagt efter gældende covid-19-forholdsregler) er “Mirakler og drømmebyer”, hvor grafikken afløses af farvelagte tegninger og akvareller, og hvor Palle Nielsens engle træder ind på scenen. De ligner mennesker, men deres rolle er at intervenere – fx ved at gribe de faldende eller standse ulykker. En opmuntrende og livsbekræftende afrunding af en livslang rapportering fra verdens skyggeside.
Grafik omsat til film
Til udstillingen er produceret seks interview-film, hvor bl.a. en sognepræst, en kunstner, en tegneserietegner og en katastrofeforsker forholder sig til udvalgte Palle Nielsen-værker med afsæt i egen faglighed. Desuden vises tre ældre film: den førnævnte “Opbrud”, som Palle Nielsen skabte sammen med Helge Ernst, stumfilmen “Træsnit” fra 1958, som viser den grafiske proces, samt Jytte Rex’s portrætfilm “Palle Nielsen – mig skal intet fattes” fra 2002.
“Katastrofer og mirakler” er en stor og flot hyldest til en kunstner, der har inspireret en hel generation af grafikere. Fuglsang Kunstmuseum har i egen samling 144 Palle Nielsen-værker, så det er helt oplagt, at fejringen af 100-året for hans fødsel starter her. Udstillingen vises senere på Skovgaard Museet i Viborg og Kunstmuseet i Tønder.
Palle Nielsen glædede sig i sine sidste år over, at hans billeder hang “som små sorte klatter i rigtig mange hjem”. Udbredelsen af hans værker til “almindelige mennesker” i form af prisbillige grafiske blade og talrige bogudgivelser var vigtig for ham – det var hans måde at fortælle på: “Disse billeders integritet skal ikke anfægtes, de må leve deres ordløse liv eller dø deres ordløse død. De udgør, hvad jeg har at sige”.
Heldigvis indgår Palle Nielsens værker i dag også i mange danske museers samlinger – og de næste par måneder kan de i overlegen stil opleves på Fuglsang Kunstmuseum. Velkommen i Palle Nielsens univers.
26. juni – 13. september 2020 Katastrofer og mirakler. Palle Nielsen 100 år
Fuglsang Kunstmuseum
Toreby, Lolland www.fuglsangkunstmuseum.dk
“Faldet” er et af temaerne i Fuglsang Kunstmuseums udstilling, men også titlen på dette træsnit med høj sort-hvid kontrast fra 1955. Foto: Ole Akhøj
Palle Nielsen er mest kendt for den sort-hvide, trykte grafik. Mindre kendt er hans udtryksfulde collager, der overvejende er holdt i gråtoner, som fx “Magtens Tårn” fra 1964. Foto: Ole Akhøj
Palle Nielsen forlod i 1973 en livstidsansættelse som professor ved kunstakademiet for at hellige sig arbejdet med de store fortællinger. “Intet er sjovere end at lave mine egne billeder”, sagde han. Her “Den forladte by” fra 1976. Foto: Ole Akhøj
…
Kilder:
Bonde, Lisbeth: Kunstnere på tale. 23 kunstnerinterview. Kunstbogklubben, 2002.
Danske grafikere (red.): Dansk grafik. Centrum, 1985.
Wivel, Michael (red.): Palle Nielsen in memoriam. Spohienholm, 2002.
Interview med udstillingskurator Liza Kaaring, 10. juni 2020. Katastrofer og mirakler, formidlingskatalog. Fuglsang Kunstmuseum 2020.
