Hjem » Blog » Alt det, vi aldrig ser

Alt det, vi aldrig ser

Mange historier kan udledes af bagsiden af “Brætspillerne” fra 1629 af hollandske Pieter Potter. Her ses bl.a. et en fyrstes laksegl, et minimaleri af en herregård og en indridset datering, som afviger med 5 år fra forsidens datering. Foto: Lars Pryds

 

Lille udstilling med stor detaljerigdom – af den hemmelige slags.

Fra Kunstavisen

Umiddelbart skulle man tro, at det ikke tager lang tid at se en udstilling, hvor billederne hænger med bagsiden udad. Men “Bagsider” på Statens Museum for Kunst rummer så mange detaljer at gå på opdagelse i, at det er klogt at sætte god tid af.

Klog kan man også blive – fx på den kunstneriske proces, på den tid, det enkelte maleri stammer fra, og på det konserveringsarbejde, et museum udfører, når et værk indlemmes i samlingen. I den overskuelige ophængning (udstillingen optager blot ét rum) er der blevet plads til hele fire temaer.

Under overskriften “Proces, teknik og bevaring” ses bl.a. et værk fra 1600-tallet malet på en egetræsplanke. Planken mærket med snedkerens monogram – et krav fra datidens snedkerlav. Et maleri af Jean Barbault fra 1750 er pakket ind i en “mikroklimaramme” af glas og plast, der holder det skrøbelige værk i et lufttomt rum.

Genbrugskunst
Temaet “Genbrug” omfatter malerier af Richard Mortensen, Astrid Holm og Asger Jorn, der hver især har malet et nyt motiv på bagsiden af et tidligere maleri. Ingen ved, hvorfor der er malet på begge sider – måske har kunstnerne været utilfredse med det første maleri, måske var der bare mangel på materialer i atelieret.

Der er også klassiske eksempler på hurtigt nedkradsede skitser på bagsiden af menu-kort eller kvitteringer; der er idéskitser på gamle modeltegninger og regulære skitsebøger, hvor det jo er naturligt at tegne på begge sider. Man kan genkende en simpel kalkeringsteknik i to tegninger fra ca. 1800 af Nicolai Abildgaard, hvor kunstneren har “indsværtet” bagsiden med tegnekridt for at kunne overføre motivet til en trykplade.

Pudsige detaljer
I temaet “Bagside eller forside?” findes den en bagside, som faktisk er en forside – et trompe l’oeil-maleri fra 1670 af Cornelis Gijsbrecht. Maleriet hænger sammen med 15 andre (rigtige) bagsider, så man kan lege “find forsiden” – formentlig tænkt som en måde at vække interessen også hos et helt ungt publikum.

Det fjerde tema “Spor og tegn” viser bl.a. kunstnernes egne anmærkninger og laksegl fra tidligere ejere samt påklistrede sedler – et sted et hyldestdigt, en andet en annonce for det firma, der har leveret lærredet.

Less i more, lyder et kendt designprincip – og skønt lille i udstrækning, er “Bagsider” en omfattende og sjælden præsentation af en side af kunsten, der normalt aldrig vises frem. Udstillingen blev skabt til Golden Days-festivalen i september, men kan heldigvis ses helt frem til marts næste år. Den er en fin lille perle midt i det store museum.

8. september 2018 – 10. marts 2019
Bagsider
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
1307 København K
www.smk.dk

 

På bagsiden af Richard Mortensens maleri “Kvinde og fugle” fra 1937 gemmer sig et andet, gennemarbejdet motiv. Kunstneren har repareret en flænge i lærredet ved at lime en lap på og har dermed valgt, at dette var bagsiden. Foto: Lars Pryds

 

Find forsiden: En række bagsider med hver deres kendetegn og små finurlige påtegninger – samt et enkelt, der rent faktisk ER en forside: nemlig et maleri af en bagside. Foto: Lars Pryds

 

Den franske maler Jean Barbaults “Romersk kokkedreng, der sliber en kniv” (1628) er af bevaringshensyn vacuumpakket i plast og glas – men konstruktionen på bagsiden ses ikke, når værket udstilles normalt. Foto: Lars Pryds